Vildsvinejagt - verdens kedeligste jagtform – og dog.

Hvad skal det hele nytte.

At sidde i mørket og vente og lytte på at der ikke rigtigt sker noget. Sådan har vildsvinejagt hidtil været for mig. Med de mange muligheder der er for vildsvinejagt tæt på Danmark, har jeg en del gange siddet ved en foderplads og ventet på at der skulle komme svin, men enten kom de ikke eller også kunne jeg ikke se dem. Men alt dette skulle nu ændres. 

Jeg var nemlig taget med min jagtkammerat for at skyde vildsvin, på et område hvor han havde købt sig ind hos en udlejer og gerne måtte tage en gæst med. Jeg havde endnu til gode at opleve vildsvinefeber, men på den sidste tur havde han og hans gæst hver skudt et svin hver nat, tre nætter i træk. Forventningerne var ikke blevet mindre af dette.

På jagt.

Efter at været blevet indlogeret kørte vi sidst på eftermiddagen på jagt. Vi kørte ud i skoven, hvor der var tydelige spor efter grisene. De første pladser var der god aktivitet, men vinden var dårlig. Vi kørte dybere ind i skoven og her fik jeg en plads, lige over for foderpladsen som var spist tom. Der var ikke mere end 20 meter til den. Om der kom noget og om jeg ville få chancen ville de næste timer vise, men sidde stille skulle jeg for dyrene ville komme helt tæt på.  Mørket havde næsten sænket sig da jeg hørte en lyd som en gulerod der knækkede. Henne ved roerne stod der to rådyr, som nærmest var kommet ud af ingenting. Mens jeg kiggede på dem, gik der en buk over vejen hen til dem. Det var en stor seksender, som var lidt i bast, men allerede var fejet på sprosserne. Den var stor og kunne fint være pladsbukken. Jeg trænede med at få riflen til at passe og lagt op, og kunne uden problem have skudt dem alle tre. Udover at der ikke var jagttid på dem, ville det også være underligt at have en buk hængende på væggen, som nærmest havde en roe i munden da den blev skudt.

Teknologi.

Dyrene forsvandt og mørket lagde sig. Nu mindede det om det jeg havde prøvet så mange gange før, nemlig vågejagt i mørket hvor jeg kunne høre noget, men ikke se hvad det skete og heller ikke få skudchancer til det. Sådan blev det dog ikke denne aften. 

Jeg havde nemlig taget en termisk Håndkikkert med, hvor man kan se varme forskelle, så figurer i tydelige farver træder frem, nærmest som i amerikanske film. Når man kigger i den, kan man tydeligt se hvad der sker. Det blev aktuelt kort tid efter.

Vildsvin og nok af dem.

I skoven lød der nu høje grynt og bevægelse. Jeg tog min Håndkikkert (som er meget lysstærk) og kiggede, men alt var sort i den. Så tog jeg den termiske, og så kunne jeg pludselig se at der var endog mange grise. De gik rundt i mindre grupper. Vi måtte kun skyde årsgrise og søerne var totalt fredet, så det var et spørgsmål om at få udpeget den helt rigtige. Efter at have kigget på dem i noget tid, var der en enkelt som var mindre end de øvrige og som stillede sig lidt for sig selv. Væk med den termiske og op med den almindelige Zeins riffelkikkert. Men - men, alt var helt sort i den. Jeg vidste præcis hvor den rigtige gris stod, men jeg kunne overhovedet ikke se den.  Så nu havde jeg set gris, men havde ikke den rigtige kikkert med, når det var helt mørkt.

En ny chance.

Næste aften var vi ude igen. Denne aften var jeg kommet ud og sidde på en lille eng, som lå midt i skov og mose området. Jeg havde kun lige sat mig, så stod der to rådyr og spiste i roerne. Den ene var en buk i bast til ørehøjde. Jeg sad i et tårn, men vinduer i og havde 45 meter til foderpladsen. Nu måtte grisene gerne komme i samme antal som i går.

Endnu flere rådyr kom til mens jeg ventede på grisene. De spiste løs af både roer og majs og havde det fint, mens en masse fugle fløj over os. Men desværre ingen svin denne aften. Jeg havde ellers en klar fornemmelse af at de ville komme efter rådyrene som dagen før, men sådan gik det ikke.

Morgenjagt.

For at prøve noget andet sad vi ude næste morgen før solen stod op. Vi var blevet anvist stederne aftenen før, og trillede derud i totalt mørke. Efter lidt søgen fandt vi hver vores sted og satte os op. På vejen havde jeg set nogle rådyr, og med de åbne marker var det mere rådyr terræn end til svin. Det var nu dejligt at sidde ude mens dagen startede og det blev mere lyst, og mens gæssene og ænderne startede dagen op, var der ikke antydning af svin. Men hvis ikke man prøver, så sker der jo ikke noget.

Undervejs på morgenen så min makker en stor keiler som var på vej ned mod mig, men den nåede aldrig frem. Da jeg samlede ham op, gik der en del råvildt rundt på marken.

Sidste chance.

Den sidste aften skulle det være. Vi kørte ud til en stor mose, hvor jeg kom på plads en time før det blev mørkt. Jeg fik sat alt op, og så gik der ikke længe før det første besøg kom. Som de andre aftener var det først rådyr som kom. De gik begge rundt og spiste og fortrak så igen. Nu kom mørket, og da lyset var væk trådte stjernerne og månen lidt frem. Fuglene i mosen trak rundt så det var en fryd; gæs, ænder og alle mulige andre arter, skulle på plads til natten. Midt i det hele rumsterede det oven på tårnet og jeg tror det var et egern som i flere omgange hoppede rundt, nærmest på hovedet af mig. Det var lige før jeg glemte hvad jeg var der for. Men så lød der et plask!

Skal - skal ikke?

Nu kom der ellers aktivitet omkring den del af mosen jeg sad i. Jeg kunne tydeligt høre grise på tre sider af mig, og det betød at de skulle gennem kanaler for at nå hen til foderpladsen, hvilket gav høje plask. Jeg havde i mellemtiden tændt den digitale riffelkikkert og da jeg kiggede over foderpladsen, stod de der så lige pludseligt. To store grise. Nu skal jeg ellers love for at hjertet kom i sving i brystet på mig og jeg var helt oppe og køre. 

Jeg kiggede på dem - længe. Søerne var jo fredet, så det var med at vælge rigtigt. De havde begge noget "trompet" over deres tryner, hvilket jeg har lært betyder, at de søer. Men bare det at sidde og kigge på svin gennem min riffelkikkert, var helt vildt. 

Og så kom der flere grise, den ene i samme størrelse og den sidste var en lille smule mindre men ikke lille nok til, at jeg med 100% sikkerhed kunne sige, at det ikke var en so. Hvis vi havde været på jagt et andet tidspunkt af året, hvor den var jagtbar, så havde jeg skudt den, men hold op hvor var jeg tændt.

Nu forstår jeg endelig hvad der er så fantastisk ved vildsvinejagt, når blot jeg havde det rigtige grej.

Afslutning.

Jeg kan virkelig anbefale at bruge natkikkerter til denne jagtform. Mine var en termisk og en digital Pulsar fra www.nightvision.dk og dem har jeg været meget tilfreds med. Priserne for natkikkerter er ikke ulig dem for de almindelige kikkerter fra de tunge producenter, så man skal have en plan om at dyrke denne jagtform i en længere periode - men med dem har man også lyst til det.

Vildsvinejagt er måske ikke verdens kedeligste jagtform, når blot man har det rette udstyr.

Knæk og bræk