Færdighedstræning

Jeg har gået på jagt i mange år. Faktisk er det efterhånden over 30 år, at jeg har gået på jagt. Undervejs har jeg været heldig at møde erfarne jægere, som har hjulpet mig med at blive dygtigere til den jagtform, som de mestrede, og som jeg gene ville blive dygtigere til. De senere år er det nu mig, som har taget jægere med ud, og hjulpet dem, men selvom jeg skulle være en erfaren jæger, så oplever jeg, at nogle af de grundlæggende færdigheder nemt kan blive bedre. Særligt bukkejagt har jeg dyrket i alle årene, uden at jeg synes, jeg var særlig god til det. Så det måtte jeg gøre noget ved.

Mesteren

Som i alle færdighedstræninger er det godt at finde en mester, som kan hjælpe en. Jesper Schytte har jeg kendt i mere end 10 år. Han er næsten 60 og har været professionel jæger i det meste af sit liv, med en start med uddannelse til skytte og derfra har han været udøvende professionel jæger med jagtture, konsortieledelse osv. Han er samtidig en mand med sine meningers mod, og ynder at sætte gang i jagtdebatter både på www, men også i det organisatoriske arbejde. Vi har diskuteret og drøftet meget og har en gensidig respekt, både fagligt og personligt.
Da jeg spurgte Jesper, om jeg måtte gå med ham, og se hvordan han gjorde, var han hurtig til at sige ja.

Praktisk håndelag

Det var pürsch, som jeg gerne ville blive bedre til, og det krævede at bukkene var aktive, for Jesper ville kun gå ud, når der var aktivitet. "Kom når der har været et temperatur skifte, gerne med regn, for så skal bukkene ud og markere". Det var præcis den situation, der var denne start juni morgen, hvor et skybrud om natten havde skabt et stort fald i temperaturen, samtidigt med at alt var regnet godt igennem.
Vi gik ud til jagten, som var på en stor kornmark, som lå lige op af en større skov. Vi startede i bunden af stykket, hvor vinden var lige i hovedet på os og ind mod skoven. Hvis den havde været ud mod marken, havde vi gået 150 meter længere ude, var meldingen.

På jagt

Vi gik ind i marken, og jeg var som aftalt lige bagved med instruks om, at mit hoved ikke var højere oppe end Jespers. Det var blot tredje gang i bukkejagten, at dette område blev besøgt. Jesper havde gennem observationer en temmelig klar oversigt over, hvor bukkene var og på de 40 ha, var der 4 afskudsmodne bukke.

Kontakt!

På den første del af området holdet husbukken til for den gik ofte helt oppe ved husene, og kan ses i haver. Den var en seksender i retur, og tidligt på færde var den også, for vi havde ikke gået mere end 20 meter ind, så sprang den op ude fra kornet og i små hop sprang den ind mod skoven. Den stoppede på kanten af skoven, og stod et kort øjeblik. Den kunne Jesper faktisk godt have skudt, men han gjorde det ikke, for ”så var vi jo færdige, før vi nærmest var kommet i gang”. Selvom han ikke ville spilde tiden, når han gik ud, så var det lige i overkanten. Det var nu temmelig intenst, og jeg havde en smule bukkefeber bare ved at gå ved siden af.

Vi fortsatte vores stille færden, og der var flere ting, som overraskede mig. Dels at Jesper slet ikke brugte kikkert! Han var opdraget før den slags slog igennem, som han sagde, samt at han vidste, hvor bukkene holdte til. I stedet gik han og holdte øje med steder i kornet og i skovkanten, hvor der var en lille eller stor forskel. Altså, hvor de ligesom stak noget ud/op. Det var særligt vigtigt ved bakker, hvor det var vigtigt at holde sig på niveau med det man gik med, så man ikke stak for meget over kanten, så her kunne det være nødvendigt at gå i knæl eller kravle. Da vi efter 100 meter nærmede os det næste område, hvor en anden buk holdt til, faldt tempoet helt ned, og der blev kigget meget rundt. Enten var bukken som den tidligere, ude i kornet, eller også inde i skoven. Efter en del observation, satte vi os på kanten af skoven, og Jesper lagde riffel og skydestok an, så han kunne trække det op, hvis bukken kom.

Da det var starten af brunsten, kaldte Jesper nu med butoloen med lyden af råen. 3 korte kald, og så en kort pause og derefter 3 igen, pause og en sidste gang. Så ventede vi, og var helt stille, hvilket vi faktisk havde været det meste af tiden.

Og vi skulle ikke vente længe. Et enkelt minut, så sprang bukken ud fra skoven og ud i kornet. Den var små 80 meter væk, og gik stille og roligt frem i kornet. Kornet var så højt, at kun hovedet kunne ses, så jeg var spændt på, hvordan den kunne komme til skud. Men lidt ude i kornet var der et sprøjtespor, og den nåede bukken nu frem til. Indtil nu havde Jesper overhovedet ikke bevæget sig og bukken var helt uvidende om, at vi sad der. Lige som bukken trådte ud i sporet, trak Jesper skydestokken op med riflen på, men bukken stoppede ikke i det første spor. Det gjorde den til gengæld i det andet. Her stod den og kiggede og så hen mod os. Den stod spidst på, så et halsskud var nærmest eneste mulighed. Den trak dog en lille smule frem, og levnede plads til et højt bladskud. Bang!

Bukken faldt lige hvor den stod!

Det var virkeligt imponerende. Der var en helt klar plan med det her. Bukken skulle lokkes ud af lyden af råer uden for skoven. Den skulle gå frem til sporet og så stille sig rigtigt, og alt klappede. Og på en helt rolig og afslappet måde. Hvis ikke bukken havde stillet sig rigtigt, havde vi blot ventet, fortalte Jesper mig, og så måske kaldt igen for at få den til at gå det rigtige sted hen. Det var håndværk og meget inspirerende.

Bukken og brækningen

Det var den helt rigtige buk, som var faldet. Jesper var selvfølgelig helt tilfreds med forløbet, og selvom han var på den anden side af 500 rådyr, så var han glad for denne. Det er naturligvis anderledes hos en professionel jæger, men jeg kunne stadigvæk mærke hans glæde over, at det hele var klappet som beregnet, og at bukken var lige præcis der, hvor han regnede med, den var.

Som alt andet havde han naturligvis også sin egen måde at brække dyr på. Hovedpointen var, at den skulle skæres op lags brystbenet for derigennem at blotlægge mellemgulvet i den anden side. Det gjorde, at der ikke var nær så meget blod, som der ellers ville være, og faktisk var det kun på hænderne, at der var blod, da Jesper var færdig. Det så meget nemt ud, og tog forbavsende kort tid.

Flere rådyr

Da dyret var brækket, gik vi lidt længere ned igennem stykket for at se næste område. Her gik der endnu en buk, og bare for at prøve, kaldte Jesper på den. Der kom også et dyr med det samme, men det var nu et smaldyr. For sjov skyld tog Jesper lige tre forskellige kaldemetoder i brug, først Butoloen, så en Nordic ros fløjte og til sidst en pengeseddel, som blev blæst på. De virkede alle tre. Smaldyret var meget tæt på os alle gangene, og det var en fornøjelse at se hende hoppe rundt i kornet.

Afslutning

Det havde været en temmelig intensiv jagt med 2 seksendere inden for 100 meter, og hele jagten havde varet 45 minutter, fra vi var gået ind i stykket, til dyret var brækket. Det var professionelt gjort, og samtidigt en fantastisk naturoplevelse med den friskhed, som en morgen efter et større regnvejr har i sommermånederne. Vi havde set masser af duer, krager, rådyr, ravn m.m. så det var virkelig en naturmæssig stærk oplevelse. Samtidigt havde jeg god inspiration til, hvordan jeg skulle pürche, hvor erfaringen med at stille situationen op, så dyret kunne stille sig det rigtige sted, var vigtig. Derudover var hele det rolige tempo godt og ikke stresse, selvom bukken var lige foran. Alt i alt var Mesterlærer en god oplevelse, som jeg vil gøre mere af, og som kan anbefales til alle, ligegyldigt hvor erfarne de er.

Knæk og bræk

Morten

Fakta boks

Vigtige kriterier for vellykket bukkejagt på pürsch:

Vejret skal være rigtigt, hvor store temperaturskift, presser bukkene ud og markerer igen
Roligt tempo både i bevægelse og afvikling, når chancen opstår
Sæt situationen op, så bukken går derhen, hvor du har planlagt
Kend dine bukke – hold øje med dem i marts/april (gerne hele året), for de bliver i det område, de er set i
Besøg terrænet mindst muligt i bukkejagten, så dyrene ikke forstyrres unødigt.

Mesterlære!