En frisk tur i engen.

Et fint møde ved eksamensbordet.

Det havde faktisk været en hård dag. Sådan en dag, hvor man godt kan mærke, at man er lidt træt efter frokost, for jeg havde nemlig haft eksaminer hele dagen. Det var gået godt, og dagen var nærmest færdig. Den sidste censor sad nu sammen med mig, og da jeg pakkede mine ting sammen, så var det jo naturligt lige at høre, hvad Jan, som censoren hed, ellers gik og lavede.

”Jagt”, var en del af svaret, og ja, så gik der en time før, vi fik pakket helt sammen, for der er altid meget at tale om, når passionerede jægere mødes. Jan slog sine folder omkring Randers, og de brede enge og dale, som ligger der omkring. Det var efter beskrivelse et flot område, hvilket jeg klart kunne bekræfte, for under en måned senere sad jeg ude i de enge, inviteret af Jan.

Duer i massevis.

Det første, som var tydeligt var, at der var virkelig mange duer i området. De fløj rundt, så det var en fryd at følge, og de kom tæt forbi stigen, hvor jeg sad. En af grundene til, at duerne trak fint, var, fordi der var en vældig blæst den dag. Træerne rokkede, og stigen vippede frem og tilbage sammen med træerne. Vejret var ellers tørt og solrigt her i starten af juli, midt i den bedste sommer i årevis. At solen var tydeligt fremme, havde jeg tydeligt gavn af, for jeg havde den lige i hovedet, så fornemmelsen af at være en del af naturen var helt tydelig og behagelig denne sommeraften.

Bevægelse.

Som tiden gik, kom der mere bevægelse ude på terrænet. Den første, som viste sig, var en hare, som fik sig et solidt aftensmåltid, mens den stille hoppede rundt på engen. Det er altid hyggeligt at have sådan en gående. Solen gik stille ned, og det indikerede, at nu var der mulighed for, at råvildtet ville begynde at bevæge sig. Der gik heller ikke lang tid, så kunne jeg høre bevægelse bag mig i skoven. Pludselig kom der et hoved til syne, til nede for stigen til venstre. Det var et fint smaldyr, som stille trippede ud på marken. Det havde ikke travlt, og gik stille ned gennem marken, til det nåede ud på engen. Nu var jeg helt vågen, for måske havde den en buk på slæb. Vi var nået frem til den helt spæde start af brunsten, så jeg prøvede også at bruge kaldet, men det gav ikke resultat, så lige lidt for tidligt endnu.

Afslutningen.

Med få minutter tilbage begyndte der for alvor at være bevægelse, og pludselig var der to rådyr ude på marken. De havde begge fart på, og det var til at se, at de begge var råer, så riflen blev liggende nede. Som tiden løb ud, kom dagens sidste rådyr fra engen op mod skoven, hvor jeg sad. Det er altid en fornøjelse at se den lethed, rådyr bevæger sig på, og det var hvad der var at nyde, for det var aftenens fjerde rådyr og den fjerde rå. Dejligt at se råvildt, og måske ser jeg dem igen til efteråret. En dejlig frisk sommeraften i engen var slut. En masse at kigge på og området levede fint op til de rosende ord ved eksamensbordet. Det var en fin oplevelse, og jeg glæder mig til at vise Jan, nogle af de områder, som jeg rosende har beskrevet for ham.

Knæk og bræk