Lollandske hofretter.

Kom til Lolland til gæs og hare

Ja, det er jo vanskeligt at sige andet end ja tak til sådan en invitation. Op 3 timer før solopgang, kaffe på termokanden og så afsted. Vejret var perfekt med blæst og tørvejr, så jeg var spændt på dagens forløb.

Gemmeleg i hegnet

Henrik, som havde været så venlig at invitere mig havde hørt, at gæssene ville komme hen over hegnene midt på deres jagt. Vi havde tidligere forsøgt at ligge os midt på marken bag nogle træskiver af svaner, men enten var svanerne for små eller også var vi for store, for gæssene landede slet ikke blandt os.
I dag ville vi gemme os i hegnet i camouflage tøj og så satse på lave gæs.
Vi var nok lige kommet sent nok ud, men sådan går det tit, når der er en del ting at få talt om, før vi kunne komme af sted fra morgenkaffen. Det betød, at gæssene allerede sad på marken, da vi kom, men der var flere på vej ind. Mange flere.
Vi stillede os an, lagde hunden dæk og så var det ellers i gang. De næste 2 timer er noget af det mest massive gåsetræk, jeg har oplevet.

Gås på gås på gås

Den første flok kom lavt og den bestod af bramgæs, som vi havde reguleringstilladelse til. Vi trak begge op, og jeg ramte to gæs, hvor hunden løb efter den ene og den anden lå tilbage stendød. Min første bramgås nogensinde. Dagen var mere end reddet, og vi var blot lige startet.
Herefter kom flokkene rullende. Nogen i lav højde, andre i højere. Dem som var lave, skød vi til, og de højere lod vi gå. Det kan være svært at huske alle fugle, når man står midt i så intensivt et træk. Øjnene kører hele tiden rundt for at se, hvor den næste flok kommer fra, hvor højt de er oppe osv. Undervejs skød jeg 5 grågæs og 2 bramgæs. Særligt de to bramgæs var jeg glad for. Henrik var heldig at få sin allerførste blisgås, så vi var glade begge to, da trækket stoppede. Lige så intensivt det var, mens det stod på, lige så pludselig stoppede det.

Lolland - nu med haretramp

Vi gik tilbage til gården, og i mellemtiden var Henriks far kommet med sin hund. Henriks far har haft Henrik med på jagt, som Henrik nu har sin søn med på jagt, og der er noget helt særligt over at se eleven og mesteren, som jeg selv har oplevet det med min egen far. Den respekt, som ligger imellem de to, minder meget om mit eget forløb med min egen far.

Vi skulle trampe en hare, for det er noget, de kan på Lolland har jeg ladet mig fortælle. Agerhøns, harer og gæs, det er hofretter på Lolland, og da vi nu havde skudt gæs, og der ikke længere var jagttid på agerhøns, så var næste trin oplagt. Henriks makker - Henrik (ja, det hedder han faktisk også) var sluttet til os og med 3 hunde gik vi ud over markerne.

At gå på jagt

Efterhånden er der langt imellem jeg går på jagt. Faktisk kan jeg slet ikke huske, hvornår det sidst er sket. Enten står jeg på jagt som post eller i et skjul, eller også driver jeg vildtet frem til skytter. Men at gå ud over markerne og ikke have skytter foran mig, det var helt specielt, men rigtigt hyggeligt.
Vi gik afsted og fik gået et langt stykke. Undervejs var en enkelt hare eller to rendt rundt ved Henrik, som måske i samme øjeblik blev taklet af sin hund (s'snor), da hunden også havde set haren. Men da vi vendte, havde vi ikke noget at bære på. Det havde vi heller ikke, da vi nåede den lille skov, men her ændrende det sig, for kort efter var både en due og en fasankok nedlagt, og vi kunne fortsætte ud på markerne igen.

'Er det ikke...?'

Henrik 2's hund havde stand, og op buldrede en fasankok. Den fløj lige i hovedet af Henrik 2, og han havde så meget tillid til sin hund, at han kun skød den delvist. Den tillid var fuldt fortjent for kort efter kom hunden med fasanen og det gav gode komplimenter til både hund og herre. Når Henrik 2 har skudt over 200 fugle i denne sæson, er der jo også plads til lidt godmodigt drilleri.
Vi vendte og snakkede og havde geværerne på skulderen, og så går det som det plejer. Ja, lige der 5 meter fra os, startede en hare og væk var den, før nogen fik tænkt eller gjort mere ved det. Men nu vi alligevel skulle tilbage over markerne, kunne vi jo lige så godt sprede is ud og trampe igen. Det er nu ganske hyggeligt.

Måske er jeg blevet ældre, men langsommere....

Da vi havde gået 70 Meter, var vi fint spredt ud, og hundene gik fint ved siden af deres herrer. Hare havde der ikke været nogen af, men så startede der en lige foran mig 10 meter væk. Måske er jeg blevet ældre, men helt langsom er jeg nu ikke blevet. Et enkelt skud og så havde jeg nedlagt min første hare på Lolland.
Henriks fars hund hentede den, og så bar Henriks far haren. Det var lidt specielt for det så bare helt rigtigt ud at han bar på en hare. Faktisk burde han altid gå med en, som jeg sagde til hans søn.
Vi var i mellemtiden nået op til gården igen, og med sådan en god gang trampejagt var jeg faktisk også ganske jagtmæt for den dag.

3 slags gæs, hare, fasaner og en due var paraden, og det var om ikke guld og grønne skove, så en ganske imponerende dag. Så på vej ud af Lolland igen var det vanskeligt at få smilet af ansigtet, og jeg tror faktisk der stadigvæk er lidt tilbage af det, efter at have smagt på de lollandske hofretter.

Knæk og bræk