En dejlig premiere.

Forventningens glæde

Det er altid svært med premierer. Alle glæder sig meget. Alle taler meget om det. Med alle de sociale medier til at køre en stemning op, så er det faktisk oplagt, at det kun kan blive en skuffelse. Og det er det jo så ofte. Man kommer ud d. 1. september, og så er der ingen vind, alt for meget varme og fuglene er der enten ikke, eller også flyder de meget højt, da vinden ikke presser dem ned. Men sådan gik det ikke i år.

En ny begyndelse.

Jeg havde endelig i år fået taget mig tid (og taget mig sammen) til at få lavet et ordentligt skjul nede ved den store sø. Faktisk havde jeg i samråd med snarrådige mennesker (min far), fået lavet et sæde, hvor jeg ved hjælp af en nedgravet spand, kunne have fødderne nede i jorden, og med et låg over spanden, som kunne tippes, så det blev til et ryglæn, som man kender det fra sandkasser med låg. Det skulle have sin debut, og det virkede perfekt.

På turen derop havde jeg godt lagt mærke til, at de lovede en hel del vind, og det så faktisk ud som om, det kom helt rigtigt, så fuglene ville komme ud over den side, hvor mit skjul ligger. Det var teorien, nu kom praksis.

Solens stråler.

Da jeg gik de små 1 km ned til skjulet, var der stadigvæk mørkt, men månen gjorde det fint, så det var let at se. Vejret var varmt, men med den kraftige vind, kunne man godt mærke, at efteråret snart ville komme. Da jeg havde sat lokkerne ud, fået lænset spanden, og sat mig tilrette, var det vanskelligt ikke at nyde naturen, når den var allerflottest. Og det blev bedre endnu. For kun ganske kort tid efter kom solen, stille op i horisonten, og det var et skue.

Fugle i luften.

Ja, det er jo dem, man venter på, og jeg kunne høre gæssene tale sammen på søen, ikke mere end 50 meter borte. Ænderne var startet, men de var svære at se, så dem lod jeg gå. Så kom den første gås ud, og spejdede, og vendte tilbage. Derefter begyndte gæssene at komme i buketter. Temmelig store buketter og stadigvæk lidt for høje, men et par hundrede var der nok fløjet væk, før det var helt lyst. Det blev helt lyst, og så kom det store træk. Omkring 3000 gæs lettede på en gang, og gjorde himlen sort. Det var et fantastisk syn, og de ville gerne ud i min side. Efter en del venten var der en flok, som var lave nok, og der fandt jeg en gås. Den blev til en mere lidt senere, for gæssene blev ved med at komme. Sådan gik det i 1½ time, hvor der konstant var fugle i luften, men når der først er skudt til gæs, er resten ofte kloge nok til at gå lidt højere, og sådan var det også i dag. Ænderne var dog ikke så snedige. 2 af dem måtte bide i græsset.

Nye fugle

Midt mellem alle de andre fugle kom der pludselig flere regnspove. Det er en flot fugl, som jeg nærmest kun har set på billeder. Duerne var også startet, og flere gange var geværet på vej til kind, før jeg kom i tanke om, at der er noget tid endnu, før de er lovlige. Vanens magt og det er nu underligt ikke at skyde duer i september på jagt. Kragerne var også i gang, og en enkelt af dem var så uforsigtig at komme tæt på. Den slog en baglæns kolbøtte i luften, og blev liggende. Min første sortkrage i år.

Med alle de fugle og et meget blandet udbytte, så kunne dagen ikke blive bedre, og dog!

Den store finale.

For midt imellem alle de andre fugle var den sidste time en del små fugle med lange næb, som nu kom lidt rundt. Dobbeltbekkasiner, og de fløj hurtigt og kort, før de kastede sig. Endelig kom chancen, og jeg skød. Men, men sådan en 2’er patron har nogle lidt for store hagl til sådan en lille fugl, så den fløj fint videre. Og så alligevel, for kort tid efter kom endnu en bekkasin, og den gik ned i første skud. Min første bekkasin – nogensinde! Jeg har gået på jagt i over 25 år, og skudt efter bekkasiner i mere end 20 år, og så lige netop i dag, hvor jeg ikke var voldsomt godt skydende, faldt en af de mindst fugle vi må skyde, ned. Det var en fantastisk afslutning på en dejlig premiere.

Da jeg gik tilbage til bilen, kunne jeg blot kigge ned over det fantastiske vand, som jeg har fået lov til at opleve og gå på jagt på. Det er et privilegium.

Knæk og bræk.