Gåsejagt med dobbelt gevinst

Nye jagtoplevelser
Som jeg bliver ældre på jagtens sti, bliver jeg som mange andre ældre jægere nærmest mere glad for at indføre nye jægere til jagtoplevelser, end selv at få dem. Det giver noget helt særligt at hjælpe en nyjæger på vej, særligt når de sætter pris på at få både oplevelse og viden om jagt og jagtformer, som de ikke kender.

Samtidigt har jeg, som alle andre jægere en glæde ved at nedlægge vildtarter, som jeg ikke tidligere har nedlagt. Derfor var denne dag også helt særlig, da den største jagtbare fugl i Danmark kom for, så at kombinere at indføre en nyjæger til en ny jagtform, og så selv få en ny vildtart på listen, så bliver det ikke bedre. Sådan en dag havde jeg med gåsejagt i efteråret.

Nyjæger - men ikke helt
Jens er nyjæger. Forstået på den måde at han har haft jagttegn i fem år, men ikke været specielt meget på jagt og ikke på så mange forskellige jagtformer. Tidligere i denne sæson havde jeg ham med på hans første duejagt, og det må siges at være en succes, da han med 20 duer nedlagde de fleste fugle, han havde prøvet på en dag, da det indtil da kun var blevet til et par stykker på én dag. Samtidigt var han meget ydmyg overfor viden om jagten og selve afviklingen samtidigt med at han var en hyggelig fyr, så han måtte meget gerne komme med igen. Da han kun havde nedlagt en enkelt gås fra en pram til vands, var det oplagt at som den næste oplevelse at tage ham med på gåsejagt til lands.

På jagt
Vi ankom til stedet og gik ned til skjulet. Efter at have sat alle lokkerne op, stillede vi os an efter ænderne, som plejer at komme cirka en time før solopgang. Men enten var de fløjet et andet sted hen, eller også var vi for sent på den, for der kom aldrig nogen. Til gengæld var der et massivt kragetræk i gang, og de fløj rundt om ørene på os. Det er altid spændende, når der er fugle i luften.

Vejret var godt med en del vind, så vi var fortrøstningsfulde, for der bliver ikke drevet meget jagt fra vores side af søen. Dette var blot mit andet besøg, og vi var flere måneder inde i sæsonen. Det kunne tydeligt ses, at området havde fået fred, for der var massivt mange fugle i luften. Det særlige ved det område er, at der er så mange forskellige fugle, så vi så mange typer ænder, gæs, krager og vandfugle af alle slags, så det kan være svært til tider at vide præcis, hvor man skal kigge hen, for der er fugle i luften hele tiden. Vi var nu kommet efter gæssene, og da gæs er meget kloge fugle, kan der gå lang tid fra, at de først har fundet ud af, at der bliver skudt til dem fra den ene side af søen, til de igen tager den vej ud fra søen.

På plads
Vi satte os i skjulet og ventede på, at solen skulle stå op. Gæssene vil som regel ikke ud og flyve, før de kan se, hvad der sker, så det passer som regel med omkring ved solopgang. Og for en gangs skyld passede det også. Den første kop kaffe var drukket, og solen kunne anes, da de første flokke begyndte at trække fra søen. Det var store flokke på 50-100 fugle ad gangen, og de ville mest ud til den anden side, da vinden passede bedst med at trække den vej, men pludselig kom der en flok hen mod os.
Vi sad stille, som man kun kan, når man ved, at enhver bevægelse kan ødelægge chancen.
Da flokken var perfekt foran os, råbte jeg "nu " og trak op på den bagerste fugl, og skød den ned. Jens trak frem på en af dem foran, og ramte den i begge skud. Det var desværre ikke nok til at den faldt, for gæs, som bliver ramt på kroppen, er ikke sådan lige til at få ned, hvorimod hvis man rammer dem på halsen, går de ned med det samme, når de er i en god skudafstand.

En ny mulighed
Grunden til, at jeg ikke kunne følge op på Jens' gås var, at vi var blevet siddende, mens vi skød, og derved kunne jeg ikke komme til at trække rundt med geværet til gåsen, da jeg så skulle skyde hen over hovedet af Jens, og det gør man ikke.

Således klogere var vi klar, da næste flok kom vores vej. Det tog lidt tid, hvor alle flokke gik andre veje, der er som regel en 2-3000 gæs, som skal ud fra søen, så der er en del trafik, men lige med et var der en ny flok. Den så noget anderledes ud end de grågæsflokke, som ellers fløj ud, for det var nemlig Canadagæs.
Denne gang var der helt styr på det, så da jeg råbte ”nu”, rejste vi os begge op. Jens skød to skud til den bagerste gås, som blev ramt begge gange, men denne gang var jeg helt klar på at følge op, så med et tredje skud måtte gåsen ned. Det var den første gås, Jens havde skudt på land, og samtidigt var det min første Canadagås. Det er godt nok en tung fugl sådan en Canadagås, selv når man sammenligner den med en grågås, så er det virkelig den største jagtbare fugl i Danmark. Og det giver et endnu større brag, når den rammer jorden end en grågås gør. Jens var helt rød i kinderne, da han stod med en grågås i den ene hånd og en Canadagås i den anden.

Finale
Vi var meget glade i skjulet og snakkede meget, drak kaffe og glemte måske lidt, hvad der skete omkring os p.g.a. de gode resultater. Det gjorde nu ikke så meget, for der skete faktisk ikke noget den næste time, som gav nogen skudchancer. Der var en smule koldt med minus 5 grader, og vi sad i alt vores varmetøj, og drak kaffe og nød det klare vejr og kun en lille smule vind og ingen nedbør, så det var virkeligt behageligt.

Der var masser af gæs i luften, men de fløj den forkerte vej altså for os, men den helt rigtige for dem. Bedst som vi var klar til at pakke sammen og vi sad og kiggede på kalendere for at finde ud af, hvornår vi skulle ud på nye eventyr skete det pludseligt.

Ud af ingenting kom der to Canadagæs, som kom helt alene. De tog en tur rundt om lokkerne, og vi nåede slet ikke at skyde til dem, for vi opdagede dem først, da de hang over lokkerne, da de var kommet udefra og ikke fra søen. Det gjorde nu ikke noget, at vi ikke var helt klar, for gæssene tog så lige en tur mere. Nu var vi klar og på "nu", var vi oppe at stå. Nu havde Jens fanget svinget, og i første skud var den bagerste gås faldet ned. Jeg var så fokuseret på at bakke ham op til den gås, han skød på, at da jeg endelig fik skudt til den forreste, ramte jeg den lidt småskidt, så den faldt ikke ned, selvom den var hårdt ramt.

Nu skete der noget, jeg aldrig har set før. Gåsen lavede en lang vending for så at lægge an til at lande blandt lokkerne! Så den satte simpelthen kursen direkte hen imod mig, hvor jeg lige havde skudt første skud til den. Der var jeg nok mere heldig, end man har lov til at være, for nu fik jeg muligheden for at skyde til den igen og få fulgt ordentlig op på mit dårlige første skud. Med det skud, jeg havde tilbage i geværet, foldede den helt sammen og faldt ned lige ved siden af skjulet med et ordentligt brag. Ud af det blå havde vi fordoblet vores gæs, hvor vi egentligt var på vej hjem. Det har jeg faktisk oplevet flere gange, at man er ved at pakke sammen, fordi fuglene ikke kommer, og i samme øjeblik kommer de så i fin højde. Nu overvejer jeg at råbe højt, at ”nu går vi hjem”, næste gang jeg er afsted, for at se om det virker!

Afslutning
Fire gæs på paraden heraf tre Canadagæs, det må være en helt igennem perfekt dag, og vi havde hver to gæs med hjem, som nu skulle bruges til juleaften. De smagte for øvrigt helt fantastisk, og der var virkeligt meget kød på sådan en Canadagås i forhold til en grågås.

Jeg havde tidligere på sæsonen haft Jens med på en jagt, som han betegnede som den bedste jagt, han havde prøvet med 20 duer efter en eftermiddag. Nu lykkedes det igen at få ham med på en vellykket jagt. Næste gang må jeg tage ham med på noget, hvor der intet sker, ellers tror han jo, at det altid er succesfuldt, og det er det jo langt fra, men denne dag vil vi begge huske længe.

Sæsonen reddet!

Lollandske hofretter.