Det svenske fristed.

Væk fra det hele

Endelig var ferien kommet. Juleferien, som jeg havde savnet sådan skulle komme
Arbejde havde der været nok af, og et par lange dage op til fredag var det blevet til.
Der, hvor man ikke helt ved, om man er færdig med arbejdet eller bare færdig.
Men til slut var det tid til at holde fri, og der var ikke nogen bedre måde at holde fri på end at tage på jagt, derhen hvor peberet gror, nemlig Sverige.

Uden for dækning

Allerede da vi ramte hytten, vidste jeg, at dette var lige, hvad jeg trængte til, for der var nemlig ingen dækning på mobilen. Ingen mulighed for at ringe til en masse og særligt ingen mulighed for at tjekke og svare på mail, som jo er blevet den svøbe, som de smarte smartphones har givet os. Vi er altid til rådighed, men lige her i Sverige ved hytten, var jeg altså ikke.
Vi var kommet for at jage svin og dåvildt. Det med svinene, har jeg aldrig været særligt grebet af. Den jagtform, hvor man sidder time efter time i mørke og venter på, at der skal komme svin til den foderplads, man sidder ved og så skyde en af dem. Min faste jagtmakker Sune er helt betaget af det, og bruger det til at få renset ud i hele systemet,  siger han. Jamen, så skulle det da prøves.
Derudover ligger jagten lige midt mellem Maltesholm og Borestad godser, som har en af Sveriges største dåvildts bestande og Johny, som har jagten, har været venlig at sende billeder med en masse dåvildt liggende ved de tårne, som er på jagten.

Ud i naturen

Da vi havde passeret 2 store dåvildts flokke 2 km før jagten, var vi naturligvis klar til at gå ud og jage. En enkelt time tilbage før solnedgang, så tidspunktet var perfekt. Efter en lille time bragede det, og jeg troede, Sune havde skudt. Det var så naboen imellem os, som havde skudt og fulgt op. Hvad det var fandt, vi ikke ud af, men tydeligt at der var vildt i området. Johny havde set 4 stykker dåvildt men lige på den forkerte side af skellet, hvis man ser på det fra jægerens side, og helt rigtig hvis dåvildtet bestemte.
Efter aftensmaden kørte Sune ud og satte sig, hvorimod vi smagte, om rødvinen havde klaret turen. Det havde den.
Efter vi var gået i seng, kom Sune tilbage uden at have set noget, og sådan er jagt jo.

En ny dag

Søvn var det da blevet til og med en solid morgenmad indenbords, satte vi os i nye tårne. Tårnene var overdækket med vinduer, som kunne åbnes, hvori der var glas. Så vi sad tørt og selvom blæsten var stærk, mærkede man den ikke voldsomt i tårnet. Det var virkeligt noget andet end de danske tårne, hvor det blæser og regner på en og gør hele oplevelsen noget køligere.

Vejret blev værre med slud, men indimellem kom der flokke med gæs, skaderne spiste på foderpladsen og kaffe kunne nydes i ro og mag, lunt og godt
Vejret blev ikke bedre - tværtimod. Snesjap kom der og masser af vind. Da vi mødtes ved hytten, havde alle været glade for de lukkede tårne og dyrene havde været kloge nok til at blive inde i skoven, og ikke komme ud, hvor vi var

Dåvildt i 100vis

Efter frokost ville Johny lige vise os, hvordan dåvildt så ud, så vi kørte 1,5 km, og så stod der ellers dåvildt i overalt. Godsernes marker var fyldt af dåvildt i alle afskygninger og en masse gæs og svaner. Så nu vidste vi da, at de var i området og ikke specielt langt væk.
Tilbage på plads i tårnet tog vejret til igen og bedst som jeg tænkte, at nu stilner det af og bliver klart, kom der et ordentligt regnskyl med slud i. Nogen gange er det underligt, hvorfor jægere i det hele taget går ud i naturen, men jeg slappede helt af i tårnet og fik også en time på øjet undervejs.

Tilbage i hytten var forplejningen god, rødvinen stadigvæk velsmagende og stemningen god. Vi havde jo ikke indflydelse på vejret, som var blevet helt anderledes, end der var meldt ud på forhånd. Natten gav ikke Sune noget svin, endsige så han ikke nogen

Sidste dag

Det er altid til sidst, det sker, siger man jo ofte på jagt, så med den viden i baghånden gik vi ud, før solen stod op. Vinden og uvejret var stoppet, og der var is og frost, så betingelserne var de bedste, de havde været under hele turen.

Godset ved siden af startede jagt med hunde, og lige pludselig lød der en masse skud.
Johny var gået ned i tårn 5, som kun var ment til grise, for at lukke vinduerne, før vi skulle hjem igen. Han havde lige sat sig, så kom der nogle hvide ben mellem granerne. Op med riflen, og ja det var et stykke dåvildt, som han traf og det løb 20 meter og faldt om. Dejligt! Selvom vi holder af at sidde i naturen, er det jo for alvor først, når der bliver leveret vildt, at det er jagt.

En fin spidshjort, som vi tog med i slagtehuset, brækkede og tog skindet af, så den var klar til at blive parteret lidt senere.
Sune og jeg havde set en del gæs, mens Johny havde set en fuldskuffel, før spidshjorten kom. Så vi var fortrøstningsfulde, før vi satte os ud om eftermiddagen på det sidste pas.

Og det startede også glimrende med fint vejr, som dog hurtigt slog over i regn. Lige før solnedgang kom der igen en række skud fra godset, men denne gang kom dyrene ikke over til os. Så vi sluttede jagten i regnvejr.

Afslutning

Det var dejligt afslappende at være i Sverige. Vejret viste sig fra sin mindst gæstfrie side, men hyggen og stemningen var god. At forventningerne blev højere skyldtes alle de mange stykker dåvildt, som stod lige uden for området, og at vi var heldige at få en enkelt var godt klaret, når det dårlige vejr og manglen på sne og frost tages i betragtning.

Det svenske fristed levede fint op til sit navn.

Knæk og bræk