Skovjagt på gås.

Sverige

Igennem årene har jeg ofte været i Sverige. Måske fordi jeg bor på Amager, og så er der jo ikke langt over broen, og så er man ofte på jagt hurtigere end på f.eks. Lolland. Da jeg derfor blev spurgt, om jeg ikke ville komme til Sverige og skyde en gris i et område, som ikke var mere end en times kørsel fra mig, takkede jeg naturligvis ja. Jeg måtte endda tage en kammerat med, og som så ofte før, var det Sune som fulgte med mig på eventyr i det svenske.

Sune er helt tosset med griseagt. At sidde ude hele natten og gå i trance med natten og lydene, er en af hans favoritjagtformer. Mit forhold til grisejagt er noget mere neutralt. Måske fordi jeg aldrig har haft en gris for, når jeg sad der i mørket og ventede på dem. På den måde er det nok lidt som kunstgravsjagt. Hvis man aldrig har prøvet, at der var ræv i en grav, så er det faktisk også pænt kedeligt, hvorimod har man først en enkelt gang prøvet en ræv fra en kunstgrav, så er man bidt af jagtformen. Men altså ingen gris til mig nogensinde, og lad det være sagt med det samme – den statistik ændrede sig ikke denne weekend.

Terrænet

Vi skulle op til Jans jagt, som ligger midt inde i skoven. Der er en jernbane, som kører lige ved siden af jagten, som var det første vi lagde mærke til. Det næste var det massive træk af gæs, som var hen over hans hytte/campingvogn. Terrænet ligger nemlig også lige ved siden af en stor sø, og der går trækruten lige hen over Jans terræn. Det var nærmest svært at tale sammen, når de til tider larmede ovenover.

Efter en hyggelig aften med mange røverhistorier rykkede vi ud på grisejagt. Vi havde tidligere været ude og kigge ved tårnene, og set hvor de stod osv. Det var en stor fordel, og det var kulsort, da vi kom ud. Så startede grisejagten, og der skete ikke det store, ud over et massiv træk hen over hovedet af os af gæs. Det fortsætte efter mørket var totalt. I løbet af de næste timer, var der en del lyde, men grisene lod sig ikke se. De var i området, men helt frem kom de ikke. Det gjorde, at planen for morgenen var helt klar – gæssene stod for tur.

Gåsejagt – nu i skov!

Næste morgen gik vi ud. Ikke ud til en eng, eller til mark. Nej, midt inde i skoven var en stor lysning, og der satte Sune og jeg os i vores camouflagetøj. Der gik heller ikke længe, så begyndte gæssene at trække. Der var desværre ingen vind, så de gik ikke naturligt lavt, men der kom hurtigt nogle flokke, som var lige på skudafstanden.

De to første flokke var vi ikke heldige med. Der var simpelthen ikke trukket nok igennem, så ved tredje flok, trak jeg hårdere igennem end ved de tidligere. Det virkede! Den sidste gås i flokken, blev ramt og ved det opfølgende skud, ramte jeg den i halsen, hvilket er det bedste sted at ramme en gås, for så stopper de med det samme.

Dejligt at få en gås, og så midt inde i en skov! Det troede jeg aldrig jeg skulle opleve.

Trækket døde ud, og vi sad og vendte oplevelserne fra morgenen.

Epilog

Det blev blot til den ene gås, men med en smule mere vind, så havde det set anderledes ud.

Jeg vil meget gerne tage mod grisejagtinvitationen igen, særligt hvis jeg også kan få lov til at gå på skovjagt efter gås!

Knæk og bræk