Nabojagt - en hyggelig jagtdag.

En god ide

Det startede egentlig med at jeg havde afsluttet en artikel omkring naboer, som gik på jagt sammen. Det var en god historie og handlede om, at min far havde startet en tradition med at gå på jagt med sine naboer, og det var jeg en del af. Det var en god tradition og inspirerede mig.

Det ledte til, at jeg på en af de sidste jagtdage i året igen var på nabojagt. Jeg havde allieret mig med to gode jagtkammerater, og derved havde vi fire terræner til rådighed på denne dag, hvor vi var ni mand og fire hunde, som skulle på jagt.

Det første revir

Vi lagde ud på det revir, jeg selv er med til at leje. Her har vi to sammenhængende marker, hvor der er to små remiser. Vi fodrer kraftigt og trækker derved en del fasaner. Hvor de helt præcis var henne denne dag, var uklart. Resultatet var, at vi så en enkelt fasankok, og den skød min makker Steen flot i et enkelt skud. Dejligt at få dagens første stykke vildt. Det var dog med en smule betænkelighed, da vi gik mod bilerne for der var noget mindre vildt på terrænet, end vi havde håbet på, men sådan er jagt jo, der er ingen garantier.

Andet revir

Steens svigerfar har et lille stykke jagt, som lå 15 minutters kørsel fra det første område. Det er åbne marker, men inde på midten er der en lille nedlagt mergelgrav, hvor der er en del buskads, hvor der bliver fodret til fasaner og råvildt. På vej på post forlod fire fasaner den lille mergelgrav, så vi kunne se, at der var fugle. Efter alle var på plads, gik en enkelt mand med hund ind i krattet - og så gik det helt amok. Ud af de 20x20 meter krat fløj den ene fasan efter den næste. Det var helt vildt. De fløj flot ud på marken, og tog god højde og kom i fin stil hen over skytterne. Skytterne kvitterede fint og efter lidt løs skydning blev der skudt fint hele vejen rundt. Der var måske 20 skudchancer på den lille remis og uden sidestykke dagens største overraskelse med vildt. Midtvejs var der fire stykker råvildt, som løb på tværs af reviret, så dem kunne vi også nyde synet af.

Apportering var der en del af, og det meste blev leveret. Karsten havde allerede imponeret med sin hund og håndteringen af denne, og den tog prisen, da den midt i krattet i et langt forløb fik apporteret en anskudt kok, som blev ved med at løbe rundt og gemme sig i det lille krat. Sådan en kok kan virkelig løbe stærkt, så at den lille springer spaniel kunne finde og fange den i det tætte krat, var imponerende hundearbejde. Der var mange eksempler på godt hundearbejde denne dag.

Resultatet af den lille såt var seks fasaner og chancer til endnu flere. Dejlig såt.

Pause

Hyggen var i højsædet på denne dag og derfor var tempoet lavt. Da vi nåede til dagens tredje revir, fem minutters kørsel derfra, holdte vi pause. Den blev brugt på at få portvin og kringle. Her kunne vi så også få delt nogle jagthistorier. De fleste kendte ikke hinanden, men det kom vi nu hurtigt til, da stemningen var hyggelig og historierne flød lystigt. Altid dejligt at have god tid på jagt.

Med fornyet energi kunne vi så gå på jagt igen. Dagens to sidste såter lå foran os, og det passede fint med den korte dag her allersidst i december.

Vejret viste sig hele dagen fra sin venlige side, uden regn eller sne med behagelig vejr, hvilket var en ekstra fjer i hatten.

Ænderne

Her på denne jagt havde de et andehul, hvor der var sat ænder ud, og der var stadigvæk ca. 25 tilbage.

På denne såt fik vi virkelig gavn af at have fire hunde med på jagt, for der skulle et kraftigt og vedvarende tryk for at få ænderne op at flyve. Ænderne var nok blevet lidt særligt glade for at være i den sø, så lysten til at forlade den var lav, som man kender fra udsatte ænder.

I denne såt var det en ny hund, nemlig Johnys store ruhårede hønsehund, som gjorde en forskel med sit vedvarende tryk ude i det tætte buskads, som ænder lå inde i. Ænderne kom op enkeltvis, men de fleste fløj en runde inde over søen og smed sig så igen, så dem skød vi ikke til. Der var dog også en del, som fløj bort fra søen og de kom i fin højde, hvilket gjorde dem skudbare. Efter at ænderne var lettet af flere omgange, blæste vi af, og her var det så dagens fjerde hund, labradoren Axel, som leverede den ene mere imponerende vand-apportering efter den anden Særligt en, hvor den anskudte and dykkede og Axel så bare dykkede efter, og tog den under vandet! Dejligt at vores hunde i den grad kunne supplere hinanden.

10 gråænder - fem af hvert køn - det var bedre end alle havde håbet på. Andehuller er ofte sikre fuglesåter, men det er ofte vanskeligt at få de fodrede ænder ud og flyve, så at det lykkedes så godt, var en fornøjelse.

I godt humør gik turen nu tilbage til hytten, hvor der var købt højt smørrebrød til alle. Over maden gik snakken lystigt og generelt var der meget snak på kryds og tværs hele dagen.

Årets sidste fugle

Der var stadigvæk en enkelt såt tilbage, hvor der sæsonen igennem var set en del fasaner og snepper. Jeg har faktisk slet ikke set endsige skudt til en sneppe denne sæson, så det var med en del forventning, at jeg stillede mig i en lille lysning mellem de lave grantræer.

Jeg havde heller ikke stået mere end et par minutter, så kom der et rådyr listende forbi på 10 meters afstand, og den var blot lige forsvundet, så fulgte en hare (fredet) på fem meters afstand. Det var virkelig en god post, jeg havde fået. Idet at drevet og Johny nåede frem til mig, landede der en sneppe i granerne lige ved siden af mig. Johny sendte sin hund ind, og i det samme lettede der en kok. Den trak godt igennem, og da den var på god afstand, trak både Johny op på den og samtidigt. De første tre skud var ikke prangende, men i mit andet og sidste skud pakkede fasanen fuldstændigt sammen. Det så virkelig fint ud, men der var ikke tid til at nyde det, for hvor var sneppen?

Hurtigt knække geværet, patroner i og jeg nåede næsten at samle det, så lettede sneppen og fløj lige ind i hovedet på Steens svigerfar. Samtidigt med at sneppen lettede, fløj en anden sneppe på tværs af såten længere ude. To skud senere så var sneppen stadigvæk godt flyvende og på vej væk, og den anden sneppe ligeså. Sneppe fik jeg så set, men ikke skudt til, til gengæld fik jeg et af de skud, som man kan huske på nethinden, når man husker sæsonen igennem, med en fasan langt ude, som pakker helt sammen. Dejligt når det lykkes.

Det var så også dagens sidste fugl, og vi var nu klar til at afslutte dagen. Alle var jagtmætte, så aftentrækket efter ænder på det fjerde terræn, aflyste vi.

Paradetid

Dagen var gået over alt forventning med dejligt vejr, og masser af hygge, og alle havde fået fugle, så kan det ikke blive meget bedre. Og dog

For da vi havde lagt alt op på paraden, så var der champagne og hjemmelavet kransekage, som smagte fantastisk. Det gav lige dagen det sidste pift.

Med glasset i hånden var der enighed bordet rundt om, at nabojagt var en hyggelig og afslappende jagtform, som helt sikkert vil få en gentagelse.

Vi ses igen.

Knæk og bræk