Operationen udført.

Den første trykjagt i konsortiet

Nye arealer og nye mennesker er altid spændende. Dette gør sig også gældende, når nye jagtformer skal afprøves med de nye mennesker. Jeg var kommet med i et velfungerende konsortie, og nu stod første trykjagt for døren, hvor vi, placeret strategiske steder med rifler, skulle afvente, at en enkelt mand gik rundt og ”trykkede”. Han bevægede sig rundt i skoven, så rådyrene kom frem til skytterne. Det er en jagtform, som kræver styring, kontrol og samarbejde for at lykkes. I løbet af sæsonen havde jeg oplevet, at fuglejagterne var gået rigtigt fint med god styring, så det var med forventninger om en fornuftig dag, at jeg fandt riflen frem og kørte på jagt.

Strategimødet

Formanden for konsortiet er tidligere officer og havde derfor lagt en plan, som ledte tankerne hen på de briefinger, som der nok havde været en del af i hans tidligere karriere. Men lige præcis med en trykjagt, hvor vi i den første af to såter skulle have de fleste poster stående på jorden, var en grundig gennemgang af placeringer og skudvinkler temmelig afgørende. Der var stor opmærksomhed omkring gennemgangen og efterfølgende blev planen også udført med stort hensyn til sikkerhed. Der var ingen farlige situationer i første såt. Det var første gang, at denne såt blev afviklet, så der var stor spænding, om det ville lykkes at få dyrene frem til skud.

Teknik

For at få en succesfuld trykjagt er det helt afgørende at have en god trykker, og vores trykker Thomas udførte den rolle til perfektion. Jeg så ham flere gange få kontakt med råvildt, hvor han stoppede helt op, og ventede på, at råvildtet selv besluttede hvor, og hvor hurtigt, det ville fortrække fra ham. På den måde kom dyrene i deres eget tempo, og ikke i et højt tempo fordi de var blevet presset. Når dyrene ikke blev presset, gik de oftest i de veksler, som de normalt fulgte, og derved kunne man som skytte i nogen grad regne ud, hvor dyrene kom, og derved være klar, hvilket er helt afgørende.

Et andet godt tiltag var, at langt de fleste var udstyret med radio, så der var kontakt mellem trykkeren og skytterne, så meldinger om bevægelse blev delt blandt deltagerne hurtigt, så der igen var tid til at være klar.

For at skabe mindst mulig uro blev skytterne sat af fra en fælles jagtvogn, så der kun var en enkelt bil med trailer, som kørte rundt i skoven.
Vejret var også helt perfekt med lidt over frysepunktet og ingen vind eller nedbør. Så rammerne var helt i orden til dagens jagt.

På jagt

Efter alle var kommet på plads, startede trykket. Den lille skov var trykkeren slet ikke nået ind i, før de første dyr var ude på markerne og på vej mod skytterne. Og så gik det ellers hurtigt. Den næste time var der masser af dyr, som forlod skoven og fortrak, mens skytterne ventede på, at afstanden passede og vinklerne var sikre. Især det sidste var temmelig vanskeligt, og førte til, at der i første såt kun blev skudt to dyr, hvor mange ikke afgav skud, da der ikke var kuglefang
Jeg oplevede selv det samme, da dyrene skulle ud af skoven og lidt over 100 meter ud, før det passede med kuglefang. Det var svært at få til at passe sammen, da dyrene var noget oppe i fart efter de 100 meter, og gik på nogle ruter, hvor afstanden var for lang. Og så alligevel, for da såten var nærmest færdig kom der et enkelt dyr, som gik lige i hovedet på mig. Det var et smaldyr, og det stoppede mange gange og kiggede på mig, der stod med riflen i skydestokken. Den fortsatte ufortrødent, da jeg stod helt stille og ventede. Da den endelig kom forbi mig, og jeg kunne få et sikkert skud, passede det ikke med skydestokken, så jeg tog riflen ud af skydestokken og fulgte dyret i fri hånd. I mellemtiden havde dyret anet uro, og sat mere fart på. I det samme jeg skød, kunne jeg mærke, at jeg havde trykket skuddet og derved skudt i jorden foran dyret, som ikke var særligt langt væk. Dyret tegnede på ingen måde og gik tilbage i skoven. Jeg stod tilbage med en ærgerlig fornemmelse i kroppen, men hvis ikke man ærgrer sig over en dårlig beslutning og udførsel, så skal man stoppe med at gå på jagt.

Selve såten havde været en succes med 2 leverede rådyr, og masser af chancer til alle skytter. Jeg havde selv set over 20 stykker råvildt, så den del var jo en fornøjelse.

Den store såt

Dagens anden og sidste såt var så hele den store skov. I den såt sad alle i stiger og tårne, og på den måde var det hele mere kendt.
Da alle mand var på plads, startede trykket, og hurtigt lød de første skud, og meldinger om nedlagt vildt kom i radioen. Jeg fik selv meldingen om tre dyr i min retning, men de kom i for stor fart, og jeg fik ingen åben chance til dem. Kort efter fulgte et enkelt dyr, men det var langt ude og gav heller ingen chance fra sig.
Jeg sad ved kanten af mosen i den ene ende af skoven, og der var en del spredte træer foran mig, så det var svært at se, hvor hullerne til sikre skud var. Derudover sad jeg i en metalstige, som kæntrede en smule, da jeg satte mig op. Og så sad jeg ligesom der, lidt småkæntret og kiggede efter muligheder, som var svære at se. Trykket fortsatte, og jeg kunne høre, at dyrene blev ved med at komme frem til andre, som kvitterede med at levere dyr.

Den sidste chance

Som jeg sad der og kiggede, var det faktisk kun lige foran mig, at der var muligheder, og lidt på siderne, men alt afhang af, hvordan dyret ville komme.

Det væsentligste for mig på trykjagt er, at få sat den gode situation op, så jeg er helt klar, hvis chancen opstår. Det betyder, at jeg indøver forskellige vinkler og positioner, så jeg har det bedst mulige grundlag for at lave et godt skud.
Da jeg bevægede mig rundt for at finde de forskellige vinkler og positioner, var der pludseligt noget brunt midt mellem de to træer foran mig. Det var et rådyr, men det var nærmest helt skjult bag træerne.
Jeg forsøgte at finde den igennem alle bladene og grenene, men der var slet ikke noget åbent. Der var ikke andet at gøre end at vente.

Finale

Trykkeren var på vej og han kom hele vejen bagfra, og imellem ham og mig kunne jeg høre noget bevæge sig. Pludselig var det helt tæt oppe bag mig, men i sidste øjeblik stoppede lyden, og dyret slog tilbage ned mod min nabopost, som få sekunder efter fældede det, og dermed sit andet rådyr på den post.
I mellemtiden var trykkeren nået frem til min venstre side, og samtidig kom rådyret foran mig i bevægelse. Rådyret var nået noget længere ud til højre, men løb nu lige hen mod trykkeren. Jeg havde en ide om, at hvis dyret ville slå op mod mig, ville det komme lige foran mig ved et hul ved et træ. Jeg gled ned af stigen med det ene ben, så jeg støttede riflen på stigen og havde et helt roligt anlæg.
Rådyret var løbet lige ind i trykkeren, og sandelig om det ikke slog af og løb lige i den retning, som ledte det op til mig. Jeg fandt det i sigtet, da det kom frem ved træet, hvor det stoppede. 40 meget fra mig med roligt og fast anlæg var skuddet til at have med at gøre. Dyret var hårdt ramt, gik ned, løb 10 meter og lå der, da trykkeren kom frem til det. Dejligt at få en så sikker afvikling, og også rart at få chancen til at gøre tingene bedre end i første såt.

Afslutning

Nu var dagens jagt ved at være slut. Jeg brækkede mit dyr, og trak det med op til naboen, og da jeg nu var i gang, så brækkede jeg også hans to dyr. I mellemtiden var vognen kommet og vi lagde dyrene blandt de andre. Ni stykker råvildt havde vi på paraden, og det var den største paraden i konsortiets historie. Samtidigt var der set mere end 50 stykker råvildt, så bestanden havde det rigtigt godt.
Vi havde samtidigt kun nedlagt hundyr, så det var en ekstra fjer i hatten.

Alt i alt var operationen udført så godt, at særlig vores formand var tilfreds, og mon ikke hans gamle officerskollegaer ville have anerkendt afviklingen.

Vi glæder os til næste operation.

Knæk og bræk

Morten S. Knudsen