Jagtkonsortium - fantastisk og forfærdeligt.
Det gode jagtkonsortium
Det slog mig her den anden dag. Nu har jeg jo prøvet mindst 5 jagtkonsortier i 3 landsdele, så hvad er det lige der gør, om et jagtkonsortium er godt eller det modsatte? Og er der noget man selv kan gøre for at ændre et jagtkonsortium? Det synes jeg faktisk er temmelig interessant, så derfor har jeg sat mig for at komme lidt tættere på emnet i denne artikel.
Hvad er et jagtkonsortium?
Et jagtkonsortium er en gruppe af jægere, som er gået sammen for at leje et jagtareal. Og hvorfor har de så gjort det? Oftest handler det ikke om, at de har valgt hinanden, tværtimod, så er det ofte fordi, det er den eneste måde, de for alvor kan komme på jagt. I nogle områder, hvor der er mange godser, som ejer alt jorden, ser man mange konsortier. Jeg har oplevet det i Jylland, men særligt på Sjælland er det i nogle områder nærmest kun godser, som ejer jorden/skoven. Da godsernes økonomi har været noget presset, er det derfor blevet jagten, som er blevet en del af økonomien, og det har resulteret i, at der opstod en masse konsortier. Et typisk konsortium består af 10-20 medlemmer, som deler udgifterne mellem sig. Et typisk areal størrelse er 200 ha og til priser til omkring 500 kr. pr. ha. og op efter, kan det let blive over 100.000 kroner for en jagt.
Regler og uskrevne regler
En af de største udfordringer med konsortier er, at der er mange mennesker, som skal blive enige. Det kan godt være vanskeligt, for da det drejer sig om jagt, så er der ofte flere, som har en temmelig lang erfaring med jagt og jagtformer. Og som følge deraf er fuldstændig overbeviste om at deres måde at anskue det på, er den helt rigtige. For at komme det i møde har de fleste konsortier lavet en fordeling, hvor medlemmer hvert år på en generalforsamling/møde vælger en formand og en kasserer, som står for driften af konsortiet. Medlemmer er også ofte delt i A og B medlemmer, hvor A medlemmerne typisk har både kugle og hagl jagt og hvor B medlemmerne kun har hagl jagt. For mange nyjægere er det derfor ofte som B-medlemmer, at de stifter bekendtskab med jagtkonsortierne og B-medlemmerne har ofte ikke meget at skulle have sagt. De etablerede A-medlemmer kan ofte opføre sig som om det er dem, der bestemmer det hele. Det er i hvert fald den oplevelse, jeg har haft. En af de uskrevne regler er også, at der kan være forskel på medlemmerne, så det ender med at et A-medlem kan have mere indflydelse end et andet A-medlem. Alt dette kan være vanskeligt at navigere i for et nyt medlem.
Det gode konsortium
Det gode konsortium er ikke nødvendigvis det, som har de bedste jagtmuligheder. Tværtimod er det som regel det, hvor medlemmerne behandler hinanden på en ordentlig måde, og hvor man bakker hinanden op. Det er som i alle andre fællesskaber, at det både kan bringe det bedste frem i mennesker, men også det modsatte. Jeg har desværre oplevet voksne mænd opføre sig som drenge i en skolegård, hvor det blot handlede om at få de andre til at virke dummest muligt. Det var faktisk ikke særligt behageligt at opleve eller at være en del af. De konsortier, som har sådan en kultur, har ofte en stor gennemstrømning af medlemmer, da nye medlemmer jo ikke har den magtposition, som de etablerede A-medlemmer, og derfor ofte bliver dem, som bliver de svage i skolegården.
Det, som virkelig gør en forskel for, om et konsortium fungerer godt eller ej, er den måde det bliver ledet på. Jeg har været heldig og opleve et enkelt konsortium, som fungerede rigtigt godt, og det var fordi der var en enkelt mand, som ledede det og som samtidigt var meget lydhør overfor, hvad medlemmerne sagde og mente. Det centrale i lederskabet af et konsortium er kommunikation. Hvad sker der, hvornår, og hvem skal gøre hvad. Den nemmeste måde at gøre det på, er gennem mail eller egen hjemmeside, hvor der de senere år er kommet flere muligheder for at styre det elektronisk. Samtidigt fungerer det godt at lade forskellige medlemmer stå skiftevis for jagten, så medlemmerne oplever, at de har ansvaret for, at det bliver gode dage, man har sammen. Så høj grad af information og inddragelse er nøglen til at få ledelsen til at fungere godt.
En anden central pointe er, at når der sker noget, som enten er jagtetisk forkert eller socialt uheldigt, så bliver det kun løst af jagtlederen, evt. med støtte af et jagtudvalg med et par medlemmer, som er valgt på årsbasis. Hermed er der en klar ansvarsfordeling, og kun en leder, hvilket ellers kan give anledning til en del ballade.
Hvis ikke man får den man elsker – må man elske den man får
Så hvad kan man så gøre, når man som medlem af et konsortium oplever, at man ikke er tilfreds med hvordan det går? At de jagter som bliver afviklet, ikke går, som man gerne vil. At man synes, at man altid får de dårlige pladser osv.?
Den ene mulighed er naturligvis at forlade konsortiet. Det gør, at man skal finde et andet med tilsvarende risiko for, at der heller ikke er de ting, man leder efter.
En anden mulighed er at forsøge at ændre det, der hvor man er. Her er det mest effektive at gå efter at være en del af ledelsen, så de ideer og forslag man gerne vil have gennemført, kan ske fra ledelsens hånd og ikke for ens egen. Alt for mange har tendens til at gå og fortælle de andre medlemmer om deres gode ideer, og den dårlige kvalitet i andres, og måske den måde det sker på i dag, men pointen er, at det kommer ikke til at ændre på noget som helst. De medlemmer, som vælger den strategi, bliver ofte opfattet som nogen, der brokker sig, hvor de jo faktisk gerne vil noget andet, men det kommer til at lyde som brok.
Det effektive er at arbejde tæt sammen med ledelsen af konsortiet. Lægge sine ideer frem i god tid, så ledelsen kan overveje, om det er en vej, de ønsker at gå. Og gerne lægge op til at ændringerne ikke skal ske lige nu, men kan komme hen af vejen. Et godt eksempel er frijagt. Der er mange holdninger til frijagt, dvs. et område hvor medlemmerne selv kan komme og gå på jagt, når det passer dem, og som måske ikke er en del af de områder, der normalt jagtes på. Hvis der ikke er stemning for at oprette sådan et område, er det fornuftigt at arbejde med ledelsen omkring, at det faktisk ikke er for at oprette området, at der skal laves frijagt, men derimod skal det oprettes, så medlemmerne får mere jagt for deres betaling. Så hvis prisen er høj, så skab mere jagt for pengene.
Regler og rammer
Det helt afgørende for at konsortier er velfungerende er, at der ligger nogle regler om rammer, som er så tydelige, at det er til at forstå for alle, og som gør, at alle ved, hvad der gælder. Her kan det være nødvendigt, at sætte en tidsbegrænsning for en sæson ad gangen, så vi f.eks. i denne sæson ikke skyder spids- og gaffelbukke. Viser det sig så i løbet af sæsonen, at der er mange afskudsbukke, som er spidsbukke, så ændrer vi reglen for sæsonen efter, så det kun er gaffelbukke, som er jagtbare. Det væsentlige er, at de regler, som bliver lavet, er gældende for alle og for hele sæsonen, så der er noget at forholde sig til.
En anden væsentlig pointe er, at hvis man som konsortium er underlagt nogle regler, man ikke selv bestemmer, og som ikke nødvendigvis fremgår af jagtloven, så skal det være klart for alle medlemmerne, at det ikke er ledelsens ide, men den, som man har lejet jagten af. Det kunne f.eks. være at der i et område ikke må skydes hjorte, på nær medaljehjorte. Det ville nogle af medlemmerne måske ikke være tilhængere af, men hvis det er under de betingelser, jagten er lejet, så er det de regler, der gælder. Det væsentlige for jagtledelsen er i den sammenhæng, at de ikke bliver lagt for had på noget, som de ikke selv har bestemt.
Det er så yndig at følges ad
Det kan faktisk godt lykkes at have god jagt, en god tone og et konsortium, som fungerer godt sammen. Det kræver ledelse og det kræver at ledelsen inddrager medlemmerne, giver dem ansvar og ejerskab for konsortiet. Medlemmet skal til gengæld selv tage ansvar/ medansvar og samarbejde med ledelsen, så ledelsen er klar til at gøre noget andet end ”det vi plejer”. Hvis det lykkes, giver det god mening at følges ad, og så elsker man ikke blot den jagt og selskab man får, men man får også skabt det, man elsker.
Knæk og bræk
Morten S. Knudsen
Faktabokse
Overvejelse før du melder dig ind i et konsortium
Få henvisning til nogen som er med, og som kan sige noget om jagten
Er du til udsatte fugle eller vilde fugle – det giver stor prisforskel
Vil du skyde med hagl eller kugle, eller begge dele?
Har du tid hver weekend til at tage på jagt?
Følger der forpligtelser med?
Medlemskaber – eksempler på typer og forpligtelser
A medlemmer må skyde med kugle og hagl
B medlemmer må kun skyde med hagl
Kun A medlemmer må have gæster med
A medlemmet skal fodre fasanerne
Kun A medlemmer har stemmeret
Hvad nu hvis?
Du vil gerne have noget anderledes – tal med jagtledelsen
Du er blevet uvenner med en anden – tal med jagtledelsen
Der er en dårlig stemning – tal med jagtledelsen
Det er uklart, hvad man må – tal med jagtledelsen
Hvis ikke det hjælper at tale med jagtledelsen – find et andet konsortium