Sæsonen reddet!

Korte dage

Nu er det blevet november. Den tid på jagtsæsonen, hvor dagene er korte, og det nærmest er umuligt at komme på jagt i ugedagene, hvis man har et almindeligt job, for solen står først op efter man skal møde og går ned, før man får fri. Det er svært at få til at hænge sammen, men heldigvis tillader mit arbejde, at jeg en gang imellem er færdig til frokost, og så kan jeg snyde mig til et par timers fuglejagt. Det holder jeg meget af, for det er nærmest med en fornemmelse af frihed, at jeg sætter mig ud efter duerne.

Nyjægeren Peter

Jeg har i de senere sæsoner gjort en del ud af, at få nyjægere med på jagt. Det kan enten være jægere som netop har taget jagttegn, eller jægere, som har haft det længe, men ikke brugt det, eller jægere som blot ikke har prøvet duejagten. Peter er lidt en blanding. Han har kun haft jagttegn i 5 år, været i 30’erne da han tog det, og så været med på mere traditionelle jagter. Jeg har derfor taget Peter med på gravjagt og i denne sæson på duejagt. Det har været en stor succes, og som han sagde til mig – ”duejagt har mange chancer – men de er ofte svære ”, og det har han jo helt ret i. Duejagt kan give masser af muligheder, og når først man behersker duejagten, så er de andre fuglejagter lidt nemmere end før.

Jagten

Nu var det jo blevet november, og det gjorde at der begyndte at være mindre løv på træerne. Skjulene så efterhånden lidt trætte ud, og hele naturen ændrer sig. Den bliver noget mere rå at have med at gøre, end når vi starter på duejagten. Det gør også at fuglene flyver anderledes end tidligere på sæsonen, så hurtigt fandt vi ud af, at duerne helst ville hen mod en lille lund, hvor de ville ind. Det gav en del chancer, men der var også gode lange pauser, hvor vi kunne sidde og snakke, og høre hvordan hinandens liv formede sig for tiden. Det er en vigtig del af jagten, at der altid skal være tid til en god snak, og det gjorde så at nogle duer fik lov til at flyve forbi uden at blive skudt til, for vi var lige optaget af en vigtig pointe i vores snak. Sådan skal jagt være, mener jeg.

Nye muligheder

Efterhånden var arbejdsdagen ved at slutte, så ejeren af gården, Jens, kom hjem og var dermed ude og lufte sin hund. ”Om vi ikke havde lyst til at trampe en hare”? Jo, det ville da være hyggeligt, og duerne var også stoppet med at trække, så det passede fint. Af sted og ud over markerne.

Men, men – der hvor der i går sad en hare, var der så ikke nogen i dag. Men en del motion gav det. Til slut nåede vi ned bagerst på Jens’ jord, hvor der var kommet en del vand som lå blankt på jorden. ”Her sad der 2 bekkasiner i går”, sagde Jens. Ganske rigtigt – 3 skridt længere frem, og der startede en bekkasin op fløj ud i min side. ”Bang – Bang” – ja det er med at reagere hurtigt, og jeg fik da også skudt med mine gode 4’er hagl i 32 grams. Måske lidt store hagl til en lille fugl. Men bekkasin trak lidt ned, og fortsatte så sin flugt over mod træerne, hvor den gik ned.

Jeg kender efterhånden både snepperne og bekkasinerne, så jeg gik direkte hen til, hvor den var gået ned, for hvis ikke man gør det, så er fuglen nærmest umulig at finde for mennesker og hund.

Er den der?

Ja, det var klart nok det jeg tænkte, og en så lille fugl, er jo ikke lige sådan at se. Det var ikke faldet ned, ellers kastet sig, den var blot landet, så jeg håbede blot på at den ville lette igen og give mig en chance mere.

Hunden kom til, og søgte rundt på egen hånd, uden at der skete mere ved det, og jeg begyndte lidt at miste håbet. Så kom Jens til, og styrede hundens søg, og pludselig var den der! Fuglen var fundet. Den var ikke død, men ramt så den ikke ville overleve.

Så stod jeg der i de allersidste stråler fra dagens lys, men den mindste fugl vi må skyde i hånden. Det var fantastisk! En fugl kan redde en dag – men en bekkasin kan redde sæsonen. Dejligt allerede i november at have sæsonen reddet takket være godt hundearbejde, og på en dag hvor duerne var i fokus, kom der pludselig flere muligheder til, som gav en dejlig afslutning på dagen.

Jeg skød min første bekkasin sidste år, så når jeg ser den nye i år, så tænker jeg, at den også skal udstoppes, da de klæder hinanden godt.

Det er oplevelsen – ikke trofæet

Knæk og bræk