Med Vesterhavet som baggrundsmusik

Stille kom dyret frem i venstre side, ville det komme fri….

Tålmodighed belønner sig

Jeg er kommet i Nordjylland i mere end 20 år. Det startede med militær, uddannelse og kæreste, som blev opgraderet til kone. Og i mødet med den nordjyske natur kunne jeg tydeligt se, at der var jagtmuligheder - men den afgørende mulighed kom aldrig rigtig. Der var svage muligheder, men det passede ikke rigtigt sammen, ind til at min kones ungdomsvenindes mand (det er jo nærmest familie) fik taget et jagttegn. Så kom der til gengæld gang i sagerne, særligt da det første stykke vildt, han nedlagde, var en stor kronhjort, så var min opmærksomhed helt på toppen. Det var grunden til, at jeg denne november dag var kørt fra Amager til Jammerbugten og nu var på jagt ved statsskoven omkring Svinkløv Badehotel

På jagt

Jeg havde som nævnt ingen erfaringer med jagt i Nordjylland men fra hvad jeg havde hørt, var det noget med krondyr, rådyr og nærmest ingen fugle i skoven, på nær snepper. Det viste sig også at holde stik i store træk.

Første post var med riffel, hvor der var stortryk med en del hunde med førere. Førerne var kun bevæbnet med haglgeværer, så der faldt en del skud efter snepper. Det gjorde der nu hele dagen, for der var masser af snepper. 

Jeg sad ved en stor lysning med gode muligheder, hvis der kom dyr på min post, men det gjorde der nu ikke. Det gjorde nu ikke så meget, for jeg kunne sidde og høre lyden af Vesterhavet, som susede i det ene øre, og i det andet øre havde jeg lyden fra jagtradioen, hvor jeg kunne følge med i, hvordan jagten gik.

3 rådyr og 3 snepper blev resultatet af første såt, og derudover var der et par snepper, som var blevet meget forskrækkede, mente skytterne.

En tur i klitterne

Anden såt var helt ude ved havet. Vi kunne godt nok ikke se havet, for vi stod lavt i klitterne, og havde havet på den anden side af klitterne som var hele vejen rundt om os. Trykket startede, og de fleste stod med haglgevær i de små gryder, der var i landskabet. På den måde stod jeg helt alene og havde sand og klit hele vejen rundt om mig. Hurtigt lød der skud, og i denne såt faldt der faktisk en fasan, hvilket er noget af et særsyn på disse kanter, kunne jeg forstå. 

Kort inde i såten kom der også bekkasiner på vingerne, men det skud, jeg sendte efter en af dem var mere fuldt af papir end hagl. Vi skød med skovpatroner og mine bismut var nok lige til den ældre side. 

Besøg i gryden 

Jeg havde netop fundet nogle nyere patroner frem, da et rådyr stak hovedet ind i gryden. Det kom i lavt fart og jeg kunne følge det på 20 meters afstand. Som det stille kom tættere på var jeg klar og skød, da afstanden passede. Rådyret faldt, men strakte hovedet op igen, og her tog jeg ingen chancer og skød det på halsen, hvorefter det forendte. 

Dejligt at få dyret og det lå fint lige i kanten af gryden.

I mellemtiden var drevet nået frem, og der var hjælp til at bære dyr og høre historierne. Stemningen var hele dagen god og hjælpsom, med en sikker og tydelig jagtledelse. I denne såt var der nedlagt en del rådyr, sneppe og fasan(en)

Eftermiddag

Efter en helt igennem dejlig frokost med højt belagt smørrebrød leveret med friske fisk, så var det tid til den sidste såt som var en lang riffel såt

Igen blev der trukket lod, som der var blevet om formiddagen, og jeg blev sat af som den første, så drevet startede ud for mig, og kom tilbage til mig afslutningsvis.

Vi var heller ikke mere end lige startet, og de første skud til snepper havde lydt, før at der var bevægelse i min venstre side. 100 meter ude midt i det tætte buskads kom et rådyr snigende. Jeg sad i et lavt tårn, så jeg gled ned på det ene knæ i bunden af tårnet og fandt dyret i kikkerten. Riflen lå helt roligt på kanten og med en stille klemmen gik skuddet. Dyret gik omkuld og blev liggende. Dejligt.

Mens jeg repeterede, kom endnu et rådyr frem og jeg fandt også det i kikkerten. Jeg havde det dog sådan, at jeg nu havde skudt et dyr med hagl og et dyr med kugle, så dette dyr lod jeg gå.

Den næsten time skete der ikke noget på min post. Jeg kunne høre skud og Vesterhavet i mit venstre øre og rapporter om snepper og efterfølgende succes eller fiasko i mit højre øre. Det var nu ganske fornøjeligt at følge med i.

Finale

Drevet vendte, og kom mod mig igen, kunne jeg høre på radioen. Lige pludselig stod den der så. Hjorten. 60 meter væk mens den kiggede til den anden side. 

Det kunne den nu også roligt gøre, for det var en då-spidshjort og de var fredet i området, så jeg kunne roligt nyde synet.

Men det var ikke nok for den unge hjort. Den spadserede stille og roligt over til mit tårn.

Faktisk kom den så tæt på, at jeg blev i tvivl, om jeg kunne nå den med hånden, men før vi nåede dertil valgte den en sti, som gik lige uden om tårnet. Når nu jeg ikke kunne skyde den med riflen, havde jeg fundet filmfunktionen i telefonen og var startet på at filme den. Det blev der et minut film ud af, hvor den på det meste af filmen står og ser præcis så fåret ud, som kunne unge hjorte kan gøre det. Det er et prægtigt minde.

Afslutning 

Jagten var slut og nu var der parade med 10 rådyr, 4 snepper og en fasan. Jeg har faktisk aldrig prøvet at være med til at skyde 10 stykker råvildt på en enkelt jagtdag, men området kunne tydeligvis bære det, for vi så masser af råvildt hele dagen.

En skøn dag med Vesterhavet som baggrundsmusik var slut - jeg glæder mig allerede til næste nummer.

Knæk og bræk 

Morten Knudsen