Premieren på motorbådsjagt.

Den første dag.

Det er altid en fornøjelse at være på en premieretur, og jeg havde været så heldig at Anders fra Nordsjælland, havde inviteret mig med ud på sin Scania 28 og kigge efter edderfugle d. 1/10, hvor jagten fra motorbåd går ind på Issefjorden. Allerede da jeg ankom, kunne jeg fornemme at det ville blive en virkelig hyggelig dag, for jeg blev råbt an, lige efter jeg havde sat bilen, og blev hjulpet godt ombord af Henrik og Birger, som var de to øvrige jægere, som skulle med ud denne dag foruden Anders. Henrik og Anders havde haft mange ture sammen og snakken og drilleriet gik lystigt. Det var nemt at føle sig både velkommen og i godt humør i det selskab, og sådan var det hele dagen.

Vi var ikke mere end lagt fra land, og Henrik havde sat sig bar roret, før kaffen blev lavet og rundstykkerne fundet frem. Vi havde nemlig en halv times sejlads før vi var nået fra Frederiksværk lysthavn og ud i Issefjorden, hvor der måtte jagtes med motorbåd. Under rundstykkerne var der god tid til at få afklaret, hvordan sikkerheden ombord var, sikkerheden under jagten, og hvad vi primært var på jagt efter. I dag gjaldt det edderfugle og særskilt kokke, for ”madammerne” måtte vi ikke røre ved. Ja, det er jo altid rart at vide hvad man må røre ved, før tingene går løs.

Vejret.

Vejret kan ofte være temmelig drilagtigt på en premieredag, for lige netop den dag er det jo ikke vejret, som afgør, om vi skal på jagten, men derimod datoen. Det havde da også blæst en halv pelikan aftenen igennem og ud på natten, men til morgen var den løjet af, og da vi stod ud af havnen, var den helt ideel i forhold til motorbådsjagt, kunne jeg forstå. Der var en lille smule vind, og temperaturen var meget behagelig, så der var ikke brug for hverken handsker eller hue. Samtidigt var det klart vejr, og det gav bedst muligt vilkår for jagten.

Dette var blot min anden tur med motorbådsjagt, så jeg havde glædet mig meget, da første gang var en temmelig intensiv oplevelse, med nogle pauser mellem chancerne, og muligheden for at snakke meget undervejs. Det tegnede godt for dagen, da der allerede var god stemning.

På jagt.

Vi var nu nået ud til det område, vi måtte jagte. Der var en del regler omkring, hvor tæt på land man må skyde, hvilket jeg tænker, at for de fleste strand- og havjægere er ren rutine, for de har prøvet det mange gange. Dette var også tilfældet med Henrik og Anders, og de var meget gode til at fortælle om vilkårene undervejs.

Fugl i sigte.

Vi havde ikke sejlet længe, så kom de først flokke i sigte. Det er jo det svære ved denne jagt, at man skal gerne se fuglene, før de ser dig, og så skal man sejle til dem uden de letter. Det lyder jo nemt nok, men på en vippende båd, og med flokke som letter, når man er 300 meter fra dem, så kræver det, at kikkerterne bliver brugt flittigt.

Det var netop det vi havde gjort, og så kom vi stille ind til fuglene. Det er virkelig en spændende jagt, for man kan jo se fuglene langt væk, så der varer længe før man kommer på skudhold. Vi kom helt ind på dem, og da de gik på vingerne, fik både Birger og jeg skud til dem. Det virkede også fint, to faldt ned…. Og dykkede. Begge to!

Det var så den del jeg havde glemte. Det er sjældent set at de fugle jeg ellers skyder, dykker. Selv ænderne prøver som oftest at komme væk ved at flyve eller svømme væk, men edderfugle – de dykker og svømmer. Og de svømmer endog langt væk.

En erfaring klogere.

Vi lå og cirklede rundt hvor de var dykket. Det var ikke nemt at se dem, for de kommer kun hurtigt op efter luft, og dykker så igen, og selvom vandet var roligt, så var det vanskeligt at spotte dem. Lang historie kort – vi fik dem ikke. Det var ikke den start, vi havde håbet på, men det er en del af at gå på jagt på vandet, at det ikke altid lykkes 100%. Til gengæld vidste vi, hvor de kunne findes, så på returen ville vi kigge efter dem igen.

Som jeg sidder og skriver dette, tænker jeg, at de fleste nok ikke ville skrive om denne situation. Det ville blive som i videoerne fra ”Hunters Magazine”, hvor der kun er ”perfekte” bladkugler, og vildt der er leveret på stedet. Sådan er jagt ikke, og jeg mener at hvis man kan tage ansvaret for det vildt som falder, så kan man også tage det, for det som ikke bliver fundet.

Anyway – jeg havde lært en del af den situation. Når først der er skudt til en fugl, så skal den skydes færdig, før man skifter til den næste, så i stedet for at gå efter min egen, skulle jeg havde skudt Birgers færdig, og han skulle gøre det samme for mig, hvis det var mig som først havde truffet en fugl. Og så var det noget med at komme helt frem på fuglene, som man også gør det med gæs.

En ny mulighed.

Med mod på nye oplevelse sejlede vi videre, og inden længe var der muligheder igen. Selvom det måske lyder underligt, så havde jeg en fornemmelse af at vi nærmest ”sneg” os ind på byttet. Jeg kunne tage mig selv i at holde vejret, for ikke at larme for meget, hvilket er temmelig pudsigt, når nu vi står på en båd, som sejler og selv larmer.

Denne gang gik det helt efter bogen, vi kom fint ind, fuglene startede fra vandet, og Birger og Henrik skød den ene kok, mens jeg skød den anden. Stor glæde blandt alle, for der er virkelig rart at tingene virker, så hurtigt efter en knap så god oplevelse.

Jeg synes at edderfugle er en smuk fugl, og særligt kokken er flot, så jeg var glad, da jeg havde sæsonen første i hånden. Det er samtidigt en temmelig tung fugl, så man kan mærke, at man har fået noget nedlagt. To fugle på dækket og det gav god stemning i båden.

Vi sejlede videre, og fandt flere flokke, mens tiden stille gik.

Den sikre såt.

Efterhånden havde vi været på vandet i nogle timer, så det var blevet tid til at få lidt at spise. Vi stoppede alting, og drev lige så stille, mens der blev spist frokost og fortalt flere historier, suppleret af et par vittigheder, som der ofte gør mellem jægere – det var virkeligt hyggeligt.

Eftermiddagen var vi nået ind i, og der var stadigvæk mange fugle og flokke, som vi sejlede på. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke, og hver gang havde jeg fornemmelse af, at det godt kunne lykkes, hvis de altså lige ville holde bare lidt længere, før de lettede. Denne jagtform er god for dem, som ikke gode til at sidde og vente, for der er mulighed for at opsøge heldet. Om det så lykkes, er en helt andet sag, for det kommer helt an på om fuglene vil det, som jægeren vil. På sin vis er det en reel duel imellem jægerens viden og kunnen, modsat vildtet instinkter og erfaring. Det gav mange gode situationer.

Afslutning.

Efterhånden havde vi været i gang i en del timer. 6 edderfugle havde vi fået på dækket, og det var et fint udbytte for en dejlig dag. Jeg fik endda lov til at tage de 5 med mig, hvilket jeg var meget taknemlig for. En dejlig dag med masser af natur, hygge og jagt, som krævede gode jægerfærdigheder. Det er ikke sidste gang jeg taget på vandet. Det kan jeg kun anbefale, det giver gode oplevelser.

Knæk og bræk

Morten