Adams første Duejagt.

Den første gang.

Adam er min jagtlærling, som jeg har lavet et forløb med omkring introduktion til jagtformer og viden om jagt. På sin vis er Adam en meget typisk nyjæger med sine 40 år, bosiddende i København (faktisk Nørrebro), og har ikke meget viden om jagt, natur og teknikker. Derved er vores forløb en blanding af introduktion til jagt, selve jagterne og så alt den viden, der ligger omkring at gå på jagt. Noget af det, vi ofte taler om, er, om noget er “normalt” - altså om det er rigtigt at gøre sådan og sådan.

Adams nysgerrighed omkring alle detaljerne og åbenhed for, hvordan ting kan gøres, oplever jeg heldigvis også hos mange andre nyjægere, at de rigtig gerne vil, og derfor også er meget forsigtige, før de gør noget, for ikke at gøre noget forkert, mere om det senere.

Jagtformer.

Vi startede med at regulere rågeunger, som var en god måde at starte på, og efter flere andre jagtformer var vi nået frem til duejagten, som måske er min favorit jagtform.

Duejagt er på mange måder virkelig vanskelig, for det kræver både udstyr og viden, men også færdigheder, for at man får succes med det. Adam havde trænet op til, vi skulle ud, og var blevet venner med lerduerne, hvilket er en god start. At duerne uden ler flyver noget aggressivt, viste sig dog snart.

På jagt.

Som sædvanlig var jeg på duejagt på Amager i august. Pga flysikkerheden må vi regulere fra 1/7, og da vi var ude en af de første dage af august var, forholdene ideelle. Der var godt med vind, og det var dejligt varmt.

Jeg havde siddet på en af mine favoritpladser med lokkere og udstyr sat ud, og havde på en enkelt time skudt 15 duer, som slog fint på lokkerne.

Adam kom til, og overtog min plads. Jeg sad så bag ham, og var stemmen i hans øre, så jeg kunne hjælpe, typisk med at fortælle hvor duen kom fra, og hvornår han skulle bevæge sig efter den.

De første duer kom, og jeg kunne se, at træningen fra lerduerne fulgte med ud i naturen - op med geværet stille og roligt, så han var klar, når duen kom helt tæt på. Det gjorde den jo så ikke, da den så bevægelsen, og slog af meget tidligt. Det er måske en af de stærkeste ting i vores forløb, at jeg spotter ting, som vi lynhurtigt ændrer på, og så går det bedre. Samtidig er det væsenligt, at det er i en god stemning, for den måde jeg har lært at gå på jagt, er ved selv at lave fejlene og så få konsekvensen, ved at tingene ikke lykkes. Eller ved at ældre jægere har irettesat mig, og det var sjældent specielt kærligt, og min tilgang er helt positiv, så at vi hele tiden bygger på de gode oplevelser.

Duen efter var det meget bedre. Duen kom tættere på, før Adam rykkede på den, og i to skud gik den i jorden. Adam var virkelig glad, og det var jeg også. Adams første due var en realitet.

Duerne kom i en lind strøm, og mulighederne var gode. Efter et par stykker havde vi også fået ændret lidt på, hvornår reaktionen skulle komme, og det var fint på plads.

Næste skridt.

Som tidligere beskrevet er forsigtighed et fast element ved de fleste nyjægere. Det er også rigtig godt i de fleste situationer, for jagt er en farlig aktivitet, og sikkerheden skal være høj.

Udfordringen i forhold til konkret jagt er, at når først den gode situation opstår, så skal man vente til det rigtige øjeblik, og så være “håndfast” i sin afvikling. Det betyder at man skal gå lidt kontant i det, tro på det, for så er chancerne for et godt resultat bedre.

Det var netop den del, som vi bragte med ind, og det gav med det samme resultater. Skydningen blev endnu bedre, og timingen sad der. Og Adam gav selv udtryk for, at han kunne mærke en afgørende forskel i den måde, han gik til afviklingen på. Det er den samme timing, alle jægere leder efter, og ved at have mig i øret til at sætte i værk på det rigtige tidspunkt, kom det.

Det sjove er, at når først den fornemmelse var der, så kunne Adam fint klare det, uden jeg sagde noget. Jeg var der blot, og kunne begynde at holde øje med fuglene bagfra. Det gav så også muligheder, så antallet af nedlagte fugle steg.

Afslutning.

Da eftermiddagen var slut, havde Adam to store bundter fugle i hænderne, som han kunne tage med hjem og omsætte til retter til bordet. Det betyder meget for de fleste nyjægere, (og jægere), at de kan få lavet noget til spisebordet. Samtidigt havde han fået timingen og den håndfaste tilgang, som giver resultater. Jeg glæder mig allerede til vores næste jagter.