Nyjægermagi

Nyjæger magi.

Den sidste dag i jagten havde jeg samlet Jakob op og kørt til Lolland. Dernede mødte Mikkel og David os. Planen var først at gå på gåse- og rå- og dådyrjagt, derefter morgenmad og til sidst frokost. Planen var god, men rækkefølgen viste sig lidt anderledes.

Nyjægere med nye arter på listen.

Alle mine tre gæster denne dag var nyjægere. De har alle været med mig på jagt tidligere, og jeg har fulgt og hjulpet dem i deres udvikling som jægere, og jeg var derfor spændt på, om flere af dem ville få chancen for at nedlægge nye arter.

Det startede allerede med gåsejagten, for hverken Jakob eller David havde tidligere nedlagt gås, så forhåbningerne var høje.

Vi stod ud af bilerne cirka en time før solopgang. På mit terræn er det svært helt at stille uret efter gæssene. Nogle gange kommer de 1 1/2 time før solopgang, andre gange starter de først til solopgang. Vi ser dog nærmest altid gæs, hvilket skyldes, at vi kun er 3 mand som jagter på de 300 hektar, og vi derfor holder et endog meget lavt jagttryk. Det var kun fjerde gang i sæsonen, at vi stod i denne ende af terrænet, hvor gæssene som oftest kom trækkende ind over læhegnene for at esse på markerne.

Er du klar?

Hurtigt kom vi på plads. Jeg stod med Jakob, og Mikkel og David stod sammen, så der var noget erfaring til stede begge steder. Da vi havde fået sat os i skjul og fået alt gjort klart, skulle vi jo lige snakke om, hvilke geværer vi havde med, hvilket grej der var bedst til hvad og så videre. Det blev dog afbrudt af høje skræv, og da vi kiggede op, hang der fem gæs i luften over os, som tydeligt fortalte os, at fokus skulle være på at være på jagt og ikke på alt muligt andet!

De var naturligvis alt for højt oppe, da vi hørte dem, men skønt at konstatere, at trækket passede hen over, hvor vi sad.

Nye muligheder.

Tiden var gået og solopgangen var teknisk set kommet, selvom vi ikke kunne se solen endnu, så kunne vi se andre arter. Et par rådyr kom langs hegnet, og gik hen til David og Mikkel, nærmest for at spørge dem om, hvad de mon var der for. Mikkel mente, at de var så tæt på, at han nærmest kunne klappe dem, men det gjorde han nu ikke, for vi skyder kun dyr med riffel på terrænet. Det var kun Jakob, som havde riffel med, og da dyrene gik over skellet til naboen, kunne vi alle nyde synet.

Det var en smuk dag denne sidste dag i januar. Der var et par grader, og lidt vind, hvilket var ideelle jagtvilkår. Mens det stille blev lyst, så vi snart flere dyr.

Så naturligt som at tage en kop ud af skabet.

Vi sad naturligvis mest og kiggede efter gæs, men efter de to første dyr havde vi et øje på, om der skulle komme dyr over marken. Det var nok derfor, at vi så de to rådyr, som kom ud tværs over marken. De var cirka 200 meter væk.

Jeg havde lovet Jakob ikke at fortælle de andre om, at han med sin militære baggrund havde skudt flere tusinde skud, samt at han trænede langdistanceskydning og ugen efter skulle prøve mål på 1,2 kms afstand. Men hvorfor fortælle om det, når man kan vise det.

Jakob gled ned på maven med riflen sat på bipod, havde allerede målt afstanden til 225 meter og klikkede derfor kikkert op til den afstand samt tog højde for vind. Dyrene var på vej mod skellet mellem to marker, hvor der var ikke var et egentligt skel, men blot et skifte i afgrøderne. Alligevel var jeg ret overbevist om, at dyrene ville stoppe ved overgangen ved markerne, hvilket jeg sagde til Jakob. Og ganske rigtigt stoppede råen, og helt stille skød han. Det så lige så let ud, som om han blot tog en kop ud af et skab, hvilket jo skyldtes alt den træning, han havde lagt for dagen.

Dyret gik ned, rejste sig og løb små 60 meter, før det stoppede for altid.

Da vi gik til det senere, kunne vi konstatere, at dyret var ramt helt perfekt, og hjertet var helt smadret. Samtidigt var der en bred stribe schweiss fra, hvor det var truffet til hvor det forendte.

Jeg må helt ærligt sige, at jeg var imponeret og stolt over, hvordan Jakob havde håndteret hele situationen og ligeledes imponeret over det gode håndværk. Træning betaler sig åbenbart.

Tilbage på sporet.

Men nu var vi jo faktisk på gåsejagt, hvilket gjorde, at vi med den tidligere erfaring ret hurtigt igen skulle have vendt fokus på gæssene. Det viste sig også at være en god ide, for der gik ikke længe, så kom der en flok trækkende lige hen over hovedet på os. Vi trak begge op på flokken, og som det nogle gange sker, skød vi begge til den samme gås. Den tegnede hårdt, hvorefter Jakob skød den færdig. Jeg havde endnu et skud tilbage, men brugte det ikke, da jeg var mere optaget af den første fugl. 

Jakob havde skudt sin første gås og et rådyr inden for 10 minutter! Det var da ellers noget af en start på dagen.

Flere muligheder.

Jeg har den tilgang, at alle andre skal have de bedste chancer. Dette gjorde, at David og Mikkel overtog vores plads. Det var en virkelig god ide, for herfra kunne de tydeligt se, hvordan gæssene trak lige der, hvor de var gået fra!
Sådan er jagt jo ofte, og David blev sendt tilbage. Imens var Jakob og jeg gået ned til det sted, hvor gæssene også havde trukket. 

Den næste time var der chancer til gæs til Mikkel og David, som desværre ikke lykkedes, og fasaner til Jakob og jeg - men ingen af delene lykkedes. Jeg kunne godt mærke, at jeg selv nok allerede var gået på jagtfri ferie, så jeg var mest optaget af at hjælpe de andre og havde ikke fokus på egne chancer. Da trækket var døet ud, gik vi retur med vores gås og dyr.

Mulighed for træning.

En væsentlig ting for mit arbejde med nyjægerne er at give dem mulighed for at træne i gode omgivelser, hvor der er støtte, samtidigt med at de selv er udførende. Det var derfor naturligt, at Jakob brækkede dyret, mens jeg stod stand-by, og han undervejs fortalte mig, hvad han ville gøre, og jeg derved kunne guide ham i, at det var det rigtige han gjorde. Det virkede rigtigt godt.

Den situation gentog sig nærmest, da vi kom tilbage til hytten. Her var det så David, som den mest uerfarne, der tog skindet af dyret og forlagde det, mens Mikkel stod og gav støtte og retning. Det er virkelig en fornøjelse at opleve, hvordan nyjægere hjælper hinanden.

En god dag.

Resten af dagen gik med trykjagt på dåvildt og råvildt. Der kom chancer, men de blev vurderet til at være for langt væk eller komme for hurtigt. Jeg gik selv rundt og trykkede og havde også et par chancer til fasaner, men uden resultat.

Det gjorde nu heller ikke noget, og over frokosten med suppe lavet på rådyr var alle enige om, at det havde været en fin dag og en værdig afslutning på sæsonen.

Det bliver ikke sidste gang, jeg inviterer nyjægere til magi, for der opstår noget særligt i deres selskab.

Knæk og bræk

Morten