Stemmegaffelbukken
Bukkejagt.
Ofte går vi gang på gang ud og kigger efter bukken. Nogle gange lykkes det, men de fleste gange ser vi ikke bukken, eller også lader vi ham gå til han bliver lidt større. Så kan det jo være rart at huske på at man nogle gange ikke behøver at kæmpe så hårdt for bukken - for nogle gange går tingene noget hurtigere end man havde regnet med.
Sådan gik det for mig på en helt almindelig dag, kort inde i bukkejagten.
Transport.
Dagen var gået lidt sløvt, og jeg var faktisk meget i tvivl om jeg kom af sted på bukkejagt. Der er altid så meget, som lige skal gå op i en større enhed med arbejde, familie, mad osv. Derudover har jeg jo ikke mit terræn lige ude foran døren, men må køre små 80 km for at nå frem til det, så det er ikke lige et hurtigt smut ud, og så hjem igen.
Men klokken lidt i 18 kom jeg da blæsende ud af døren, for så at køre direkte ind i pinsetrafikken, som trak et langt spor fra København til Køge. Så sidder man der i køen og tænker på, om det her overhovedet var en god ide’, og om det egentligt ikke var lettere bare at køre hjem igen! Alt trafikken betød, at jeg først nåede frem til jagten som den allersidste deltager, og at jeg mødte de andre på vej væk fra hytten klokken 10 minutter over 19. Da vi jo trækker lod om de ”bedste” tårne først, var alle de ”gode” tårne taget og jeg måtte så kigge på bunken og lægge en plan ud fra det.
Vinden kom ude fra marken og blæste ind i i skoven, så derfor tænkte jeg at jeg ville tage et tårn, som lå så langt inde i skoven, at de som var gået på plads, ville skubbe bukken videre til mit tårn. Det var i hvert fald planen. Samtidigt skulle jeg så gå på plads uden at larme, så at jeg ikke sendte bukken retur. Jeg havde altså optimal vind, da jeg gik ind til tårnet, som ligger i en rydning op af en mose. Da jeg sad i samme tårn d. 16., så jeg en knopbuk, som var helt ligeglad med mig og som gik rundt og nærmest skubbede med tårnet. Den var der sørme igen, og gik rundt mens jeg fik mig selv op til tårnet, hvorefter koppbukken lagde sig ned 40 meter væk. Jeg har ingen plan om at skyde knopbukken, men det var hyggeligt at have selskab, og så havde jeg jo set buk.
En ny udvikling.
Jeg var på plads i tårnet, og havde fået mig selv orienteret om, hvor bukken skulle komme, frem til det træ kunne jeg skyde osv. Alt det man plejer at gøre, så man er klar til vildtet. Og så gik tingene pludselig meget hurtigt. 3 minutter efter kom der 3 høje brøl fra mosen. Så er det med at være klar - og lige efter kom der en buk i fint tempo frem til højre for tårnet, hvor den gik på tværs. Den havde hovedet nede, men da den stillede sig op var det tydeligt at det var en gaffelbuk, og der var givet tilladelse til at de var jagtbare samme dag. Da bukken kom fri af buskene fløjtede jeg. Den stoppede - vejrede - og skuddet gik 19.37. Bukken gik ned, rejste sig og tumlede ind i mosen igen, hvor jeg kunne hører den faldt.
Jeg havde kun været på jagt i skoven i 15 minutter og så var det slut! Meget mystisk - når nu man er vant til at være derude i lang tid. Så det var nærmest med en fornemmelse af at det var for let, at jeg 15 minutter senere gik ned og kiggede efter ham. Han lå ganske rigtigt knas død 25 meter fra skudstedet i en grøft. Så hurtigt kunne det gå.
Stemmegaffel.
Jeg havde ikke rigtigt fået set helt tydeligt på den da den kom ud, andet end at det var en gaffel, men nu hvor den lå stille, kunne jeg godt se at det var en temmelig speciel buk. På den ene gaffel var en almindelig gaffel, men på den anden var det nærmest en stemmegaffel, hvor gaflen startede helt nede fra bunden af gaflen.
Da jeg kom tilbage til hytten og de andre kom, viste det sig at min buk havde været ovre ved en af de andre jægere, som havde bevæget sig i stigen for at komme til skud, og det var der de 3 brøl fra bukken var kommet, hvorefter den havde vendt sig væk og løbet lige over i hovedet på mig. Så min plan om at få bukken skubbet over til mig, havde virket. Der var ikke skudt buk fra nogen af de ”gode” tårne, hvilket jo var meget sjovt, når de nu var ”gode”.
En dejlig aften, som bare viser hvor hurtigt tingene kan gå, når man bevæger sig stille og i den rigtige vind og får lagt en god plan.
Knæk og bræk
Morten