Debutant på bevægelsesjagt i Tyskland.

En god mulighed.

Jeg mødte Thomas for et par år siden. Han var lige blevet jæger i sine midtfyrre og var nu godt i gang med at komme alt det på jagt, han kunne. Han var med mig på jagt, og igennem vores mange gode snakke fandt jeg ud af, at hans far havde ansvaret for et større jagtområde ved Hannover, og da jeg aldrig havde prøvet jagt i det gamle Vesttyskland, så var her en god mulighed for flere jagtoplevelser sammen. Planen var simpel, vi kørte ned til Thomas’ far - Tommy - (Thomas har for øvrigt en søn - Tobias - så de er glade for T i den familie), og han ville så tage os med på jagt i det jagtområde, som han var jagtleder for. Vi havde tre glimrende jagtdage og fremfor at fortælle jer om forret og dessert vil jeg hellere nappe hovedretten: “Bevægelsesjagten”!

Mange detaljer

Være det sagt med det samme, at gå på jagt i Tyskland er på sin vis en måde at besøge mange af de traditioner, som dansk jagt er bygget op omkring. Lige fra beskrivelserne af, hvad hvem skal under jagten, til hornsignaler, parole og parade, derom senere.

Selve jagten fungerede på den måde, at der var jagt på flere forbundne arealer samtidigt. Det var efter god tysk tradition blevet aftalt lang tid i forvejen, og der var virkelig mange detaljer i de aftaler, kunne jeg forstå på Tommy. Det helt store som jagtleder er forsikringen, som er helt anderledes end det, vi kender i Danmark. Man tegner jo en forsikring før man tager afsted, som mange vil kende til ved jagt i udlandet, men derudover er der en lang række forordninger, man som jagtleder skal forholde sig ti.

Der er som nævnt mange detaljer, men for en jagtleder, som jeg selv, var det virkelig spændende at komme med bag kulissen og blive inviteret ind i detaljerne. Men på jagt kom vi jo.

Det skønneste sted.

Vi var midt i januar, og temperaturen var lige over frysepunktet. På vej til jagten skred bilen ud på iset vej, hvilket var første gang den vinter, at jeg oplevede frost, da vejret havde været meget mildt denne vinter. Selve terrænet lå i de første bløde bjerge før de store bjerge ved Kassel. Det gav et fantastik terræn, hvor vi var midt i skoven, som strakte sig op af en stejl dalside. Vi mødtes ved en lille parkeringsplads lige ude for jagtområdet. Her fik alle hilst, og fik vist de nødvendige beviser for at deltage, samt skrevet sig ind i den officielle bog. Der var en virkelig hyggelig stemning, som smittede kraftigt. Tydeligvis en festdag for alle, og både jægere og hunde var glade for, at dagen endelig var kommet.

De vigtige aktører.

Jagten stod og faldt med hundene. Dem var der forskellige typer af, hvor min opmærksomhed faldt på flere, men særligt på en tysk jagtterier - “Kalle”. Kalle var en temmelig glad, men også meget selvstændig jagtterrier, som sådan nogle også skal være. Mest kendt var han for, at han selv hentede rådyr på paraden og trak dem hen til sin ejer. Det havde medført mange gode grin. Parolen var udførlig, og med mange pudsige kommentarer - særligt holdte jeg af, at hvis man to gange havde skudt til vildt, som ikke lå forendt, så var det derfra “hande im ro”! Altså måtte man ikke skyde mere - Det er da til at forstå.

Wald-taxi.

For at lave mindst mulig uro blev alle skytterne sat på “wald-taxi”, altså skovtaxi, som var en anhænger lavet med bænk, og med en plade mod bilen, så man ikke fik mudder i nakken. Det var en temmelig smart anordning, som jeg ikke har set lavet så snedigt før. Denne dag blev der lavet bevægelsesjagt på 2000 ha rundt omkring den centrale landsby, og det var så smart lavet at når kirkeklokken ringede klokken 10, så startede trykket alle steder på de 2000 ha.

Flot post.

Jeg havde dagen før fået forevist min post, hvilket jo altid er rart at kende stedet, før man skal jage. Det var sidste mand på bjergsiden, så jeg havde en fantastik udsigt, og mulighed for at vildtet enten søgte op til mig, eller kom bagfra over bjergsiden eller fra siden fra de øvrige tryk. Der havde denne sæson været et endog meget stort fældningsarbejde igang, hvilket gjorde, at skoven havde skiftet karakter, og rundt om mig var der store åbne områder, og noget højskov. Jeg skyndte mig på plads, fik tændt for aimpointen, og var i det hele taget virkelig klar til, at der nu kom bevægelse.

Mange skud.

Jeg skulle heller ikke vente mange minutter, så bragede det i den ene ende af området, og hurtigt kom der flere skud. Det var vildsvin, som var dagens hovedret, med råvildt som tilbehør og som en sjælden delikatesse, var der også muflon. Dem så vi dog ikke denne dag. Tiden gik hurtigt på posten. Området blev gransket, mens jeg sad så stille som muligt med så meget opmærksomhed som muligt, samtidigt med at der med mellemrum var skud rundt omkring. Det var slet ikke, som i de vildsvinefilm man ser på YouTube, hvor svinene og skuddene stod i kø, men det har jeg nu også altid fundet temmelig urealistisk.

Da vi dagen før var rundt, fik jeg også forevist, hvor Thomas skulle sidde, og derfor kunne jeg godt mærke min puls, da der pludseligt kom skud ovre fra, hvor han sad. Det viste sig, at en rotte svin var kommet mellem ham og nabotårnet, og han var helt oppe at køre, da de gik 30 meter fra ham inde i det tætte. De valgte så at gå ud til naboen, som skød til et vildsvin, som fortsatte med de øvrige, så der var tydeligvis svin i såten.

Andet vildt.

Det er jo lidt pudsigt at sidde der på nåle, og samtidigt tage alt ind. Efterhånden som tiden gik, og der ikke kom noget skudbart vildt til mig, lagde jeg i stedet mærke til alt det andet, som var derude. To ravne lå længe og cirklede over mig ind til de fløj lavt forbi mig på 20 meters afstand. Egern sprang rundt og i det hele taget var det en super flot frostdag, hvor alt gav genlyd. Da klokken var 13, stoppede jagten alle steder, og jeg kunne pakke sammen og gå tilbage og høre alle historierne. Jeg tror, at det måske er den mest almindelige jagtoplevelse, at man ikke selv løsner skud, men glæder sig på andres vegne

Paraden.

Efter en del opsamling af jægere, hunde og vildt var det tid til at lave paraden. Jagten havde givet tre rådyr og desuden skud til 3 vildsvin, som desværre ikke var leveret og heller ikke blev fundet af Schweiss hunde eftersøgning. Thomas havde haft held med at nedlægge et af rådyrene, og på skift blev skytterne kaldt frem og med et “waldmeins heil” efterfulgt af et “waldmeins dank” fra skytten, fik de hver en kvist dyppet i blodet fra dyret. Ja, det er her, den tradition kommer fra, som man kender fra Polen og mange andre steder. Det var hyggeligt at opleve. Og der blev naturligvis blæst for dyrene, og jagt forbi og frokost og – ja, det tror jeg næsten, var det. Det lød nu nærmest som jeg hører den på danske jagter, så mon ikke hornsignalerne også var hentet hernede fra, tanken lå lige for.

Hygge på tysk.

Dagen var slet ikke slut, og imens folk var kommet tilbage, var deres familier også dukket op. Det gav en virkelig hyggelig stemning, med masser af kage og kaffe, vilde pølser vildsvin og muflon stegt over bål og en masse god snak hele vejen rundt. En lidt sjov ting var de mange forskellige alkoholfri øl, for her er Tyskland nået længere fremme end Danmark med mange velsmagende alkoholfri øl. Det var faktisk meget behageligt at have mulighed for at drikke øl, og alligevel kunne køre bil uden betænkeligheder.

Afslutning.

Dagens jagt var virkelig en festdag, og mens jeg gik og hjalp med at rydde op efter festen, dyrene blev ordnet, og tingene stille fandt deres plads, blev jeg ramt af taknemlighed, for hvor var det bare hyggeligt at prøve bevægelsesjagt i Tyskland. Dagens oplevelse var, at her var der både styr på alting samtidigt med, at der var masser af hygge, så også på det område kunne jeg se, hvor inspirationen til en vellykket dansk jagtdag er kommet fra. På hele området blev der denne dag nedlagt 39 vildsvin, 32 stykker råvildt og 3 ræve, hvilket viser, hvor effekt en samlet bevægelsesjagt kan være. Det vil jeg helt sikkert gerne opleve igen, og kan anbefale til andre, som også ved at vildsvinejagt er mere end masser af svin og skud.

Knæk og bræk

Morten