Det sidste rådyr i konsortiet.

Tak for sæsonen.

Sidst på sæsonen skal der jo oftest tages lidt af bestanden. Det er der meget forskellige holdninger til, og det kan i den grad dele vandene både over jagtfrokosten og under tilrettelæggelsen af jagten. Hvor meget råvildt skal vi have afskudt på jagten? Ifølge råvildt.dk skal vi skyde efterårsdyr afhængig af hvor mange bukke vi har skudt om foråret, så det passer med en familie. Så når vi havde skudt 8 bukke på de 200 ha, så skulle vi skyde 8 råer og 16 lam. Det var vi desværre ikke enige om. Langt fra. Men vi var endt med at vi på den sidste jagt måtte skydes to stykker råvildt, så vi med det antal, ville have skudt cirka lige så mange efterårsdyr som forårsbukke.

Deja VU.

Helt tilfældigt trak jeg samme tårn som jagten før. Det var temmeligt specielt for på den sidste jagt måtte vi ikke skyde råvildt, og da der kom 2 stykker råvildt spadserende hen forbi tårnet, så endte jeg med at skyde dem med mit kamera. Dejligt at se råvildt, og `det er jo oplevelsen og ikke paraden´, som jeg plejer at sige. Nu sad jeg i tårnet igen og tænkte om de ville komme igen.

Trykket starter.

En væsentlig forskel på denne jagten var, at vi denne gang havde fået lavet et godt tryk som gik med vinden. Det var også nødvendigt at der skete noget, for det sneede og var pivhamrende koldt, så der skulle gerne være noget at varme sig på, om ikke andet så en forventning om at der ville ske noget. 15 minutter gik, trykket startede langt væk og så, efter 5 minutter, kom de så. På helt den samme veksel som sidst. Råen med sit lam.

Jeg vidste jo hvor de ville komme, så jeg var helt klar. Havde riflen oppe, som det jo er klogest på trykjagt, og da råen trådte fri, havde jeg lagt an til at lammet skulle træde det sidste skridt frem. Men, det gjorde det bare ikke, for nu kom en dåkalv hoppende ind på scenen! Hoppende på den måde som dådyr kan, hvor det ligner en mellemting mellem en frø og en hund, så den ligner en hoppebold. Det var meget aparte.

Råen blev forstyrret, sprang op og løb rundt i en cirkel med kalven hoppende gummiboldagtigt efter den, og ind i skoven forsvandt de. Lammet var gået lidt tilbage og stod og kiggede på det hele, som om den ikke helt kunne forstå hvad der var sket. Den stod så helt frit 20 meter fra mig, så skuddet var i den nemme kategori og lammet lå da også forendt efter få meter. Det hele var gået hurtigt og efter 30 minutters jagt kunne jeg gå ned og brække lammet.

Det var det eneste dyr som blev leveret den dag. Til frokost sneede det så massivt, at vi valgte at køre hjem for at kunne komme hjem og dermed blev det også mit sidste dyr i konsortiet, da det var min sidste jagtdag. En fin afslutning på en jagtsæson.

Mere passende kunne det ikke slutte.

Knæk og bræk

Morten