Hvordan bryder man en dårlig stime...

En noget træls optakt

Jeg er virkelig glad for at gå på jagt, og er derfor rigtig meget afsted. Som med alt andet er der både gode perioder og dårlige på jagten. I denne sæson har det hele gået rigtigt godt, både bukkejagten og efterårssæsonen gik rigtig fint med mange gode oplevelser og nedlagt vildt. Men så pludselig skiftede det - nærmere bestemt var det min riffelskydning, som gik helt i stykker. På tre situationer i træk fik jeg skudt forbi og for at bruge Schweissmandens ord “ Du har bare skudt helt forbi”!

Ja, det er jo egentlig en meget god oplysning, at jeg slet ikke ramte, men på den anden side heller ikke det jeg forventer af mig selv, og hvad min normale statistik viser. Noget var galt.

Gode dialoger

Når jeg oplever, at der er noget, som ikke virker for mig, hvad enten det er på arbejde eller på jagt, så snakker jeg med nogen om det. Det er lidt specielt med jagt, for til tider kan jeg godt opleve, at jægere ikke er særligt glade for at tale om ting, som ikke virker. Vi vil helst vise og fortælle om de gode oplevelser med det flotte udbytte, men når det kommer til tvivl og frustration, så er glæden ved at vende det knap så stor.

Jeg har heldigvis en håndfuld gode jagtkammerater, som jeg taler med meget mere end jagt med, og dem drøftede jeg længe situationen med, for efter den tredje gang kunne jeg godt mærke, at det havde sat sig på min psyke, og så er det jo helt galt, for så kan intet lade sig gøre.

Jeg skal nok spare dig for alle detaljerne i snakkene, men hovedpointen var, at jeg var begyndt at skyde på nogle svære og forhastede skud, hvor jeg stressede mig selv, og havde besluttet mig for at skyde, allerede før jeg havde taget riflen op. Baggrunden for min gode statistik de senere sæsoner er, at jeg havde ladet være med at skyde, til jeg var helt sikker på skuddet, og så blot taget riflen ned igen, hvis jeg ikke var. Det element skulle ind i min skydning igen.

Jeg kan godt selv se, at det er en simpel ting, men jeg tror, at adrenalinen og lysten til, at det skulle gå godt, havde forceret min skydning.

En del tørtræning og en tur til skydebanen for at genindføre teknikken og så var jeg klar til at teste, om det nu også virkede i praksis.

På jagt

Jeg fik virkelig talt meget med mig selv på vej på til trykjagten, og den første halve time i første såt var der også stadigvæk en del dialog, som skulle sætte tingene på plads i hovedet på mig, det kender de fleste nok. Men så var det som om, der kom ro på det hele. Dagen kørte, vejret var smukt, og der var fint med dyr, som dog ikke var i nærheden af en chance til mig, men det skulle ændre sig allersidst på dagen.

Sidste mulighed

På dagens sidste såt havde jeg taget et tårn, som lå helt perfekt i forhold til vinden og trykket. Det ligger midt inde i noget 3 meter buskads, hvor der er lavet en lang rydning, som er 10 meter gange 90 meter. Her sad jeg for enden og havde nærmest en skydebane foran mig. Med så smalt et spor, så var der ikke meget tid, fra dyret stod på sporet, til det var væk igen.

Efter en time kom trykket frem til mig. I det samme jeg kunne høre det bag mig, gik der en rå over sporet. Selvom den gik almindeligt, så det ud som om, den nærmest sprang over sporet, og selvom jeg lynhurtig havde øjet til kikkerten, kunne jeg ikke nå at skyde, mens den stod frit. Til gengæld stoppede den og stod kiggede på mig, i kanten af sporet bag de tynde yderste krat. Det var et dårligt skud, så jeg tog det ikke.

Trykket kom rundt, og råen sprang tilbage over sporet, nu med godt med fart på, så jeg havde ikke engang riflen oppe.

Der gik nogle minutter, hvor der blev skudt andre steder omkring mig, og pludselig kunne jeg i den mørke væg fem meter til venstre for mig, fornemme noget som stod der. Ud af øjenkrogen, kunne jeg fornemme, at der var et dyr.

Forløsning

Råen stod og sikrede, og var dækket af krattet. Den gik et par skridt frem, og kiggede den anden vej, hvor vinden kom fra, og imens fik jeg taget riflen op over til den side. Råen var stadigvæk dækket af krattet og på 10 meters afstand, og stille gik den skridt for skridt frem mod sporet, men jeg holdt vejret og alle bevægelser helt i ro. Endelig nåede den frem til sporet og trådte ud på den, og samtidigt havde jeg den i kikkerten. Jeg råbte den an, og den vendte sig perfekt, og med et klem gik skuddet på 25 meters afstand. Jeg havde holdt højt på den, for jeg ved, at min 308’er falder på korte afstande, og dyret faldt til jorden, skudt perfekt lige der, hvor jeg ville have at kuglen skulle sidde.

Hold da kæft! Hvor var jeg lettet og glad. Det gik fuldstændigt, som jeg gerne ville have det til, og alle de overvejelser og erfaringer, som jeg havde med, kom mig til gode, med et dyr der lå, hvor det var skudt til.

Jeg var en meget glad og meget lettet mand, som havde fået brudt den dårlige stime og nu i en mere afbalanceret tilgang til riffeljagt.

Jeg glæder mig igen til at skulle afsted med riflen næste gang, og hvis det driller igen, ved jeg, hvordan jeg skal arbejde mig ud af det.

Knæk og bræk

Morten