Joachim fik blod på jagttegnet.

Den nye jæger

Joachim er på mange måder en typisk nyjæger anno 2018. Jagttegnet er erhvervet, men erfaringerne med jagt er knyttet til jagttegnsholdet. Til gengæld er passionen for jagt og særlig livet i naturen højt. Samtidigt er lysten til at lære så meget som muligt stor, og lysten til at det skal virke godt, er høj. Jeg har efterhånden arbejdet med de “nye” nyjægere i en årrække, og de er meget forskellige fra den traditionelle måde at komme ind i jagten, nemlig ved at gå i fodsporene på sin familie og bruge deres erfaringer. Den mulighed har de færreste i dag – så overgangen fra undervisningen med jagttegnet til selv bogstaveligt at stå på egne ben kan være ret barsk. Men til gengæld er lysten til at lære og gøre des større, så det var med en god fornemmelse i maven, at jeg som Joachims Jagtmentor stoppede bilen klokken meget tidligt om morgenen på min gåsejagt.

Vejr og vind

Vi var midt i jagtsæsonen, og nu var dagen kommet, hvor vinden endelig passede på min gåsejagt. Det er en dejlig jagt, der har de samme udfordringer som alt andet jagt, nemlig at vejret og særligt vinden skal være rigtig. Da vi kun kan sidde et enkelt sted ved søen, og jagte på opfløj, så kræver det, at vinden fører trækket henover hovedet på os, og det sker kun når vinden er i nord. Samtidigt skal der være en hel del vind, før trækket går den rigtige vej – så jeg havde løbende holdt øje med vejrudsigten, og nu var tidspunktet kommet.

Den første jagt

Joachim havde aldrig før været på jagt på egen hånd, som denne dag lagde op til. Nå ja – helt alene var han jo ikke, for jeg var jo med til at lægge rammerne, få lokkefuglene sat op og få timingen til at passe. Særligt det der med at skyde på det rigtige tidspunkt, kan være temmelig tricky, har jeg fundet ud af.

Mørket forsvandt stille, mens vi sad med en frisk vind i ansigtet, samtidigt med at vi kunne høre gæssene kalde til hinanden på vandet tæt ved skjulet. Til tider synes jeg, det lyder som om, de er ved at aftale omkring “skal vi afsted nu? – har alle pakket – hvem starter osv.”. Det er naturligvis lidt fjollet, men det giver mig en god fornemmelse af, hvordan gæssene gør sig klar

Aktivitet

Indtil videre var der ikke sket andet, end at kragerne havde fløjet lidt rundt sammen med andre småfugle. Men så pludselig da, mørket var væk og gæssene kunne se, startede de første flokke, og nej, de fløj altså ikke ud til os! De fløj den vej, de plejede, som de igennem erfaringer havde lært var den sikreste, så kunne det godt være, at det var lettere at komme på vingerne hen mod os, men den leg var gæssene dog ikke helt med på.

Den gode flok

Bedst som jeg sad og forklarede om, hvor man bedst kunne skyde gæssene, og hvordan vinden havde betydning, så kom den perfekte flok. Den trak lige hen i hovedet på os. Jeg kunne se, at Joachim nu for alvor var klar. Men det handler virkelig om at sidde stille og først bevæge sig, når de er på skudhold.

Gæssene fortsatte deres rute, og jeg talte højt ned med :3,2,1 – nu”!

Joachim trak geværet op og skød en enkelt gang, og en af gæssene faldt stendød ned! Mere indviklet behøver det faktisk ikke at være! Joachims første jagt og først stykke vildt var en kendsgerning – og sikken et stykke vildt. Han var simpelthen startet sin jagtkarriere med at skyde en grågås. Det var da ellers noget af en start.

Afslutning

Joachim var glad, jeg var glad og det var en god oplevelse på den måde, at få startet karrieren. Der skete faktisk ikke mere denne morgen, men det var helt ligegyldigt, for oplevelsen var reddet. Gåsen blev ordnet og spist, og på vores næste tur, hørte jeg mere om det, hvor det også blev til andre arter – men det er en anden historie, og nu havde Joachim fået blod på både tanden og på jagttegnet, og havde fået en god start på livet som jæger.

Knæk og Bræk

Morten