En fantastisk jagtmorgen i Sverige

En fantastisk jagtmorgen i Sverige

Der var opsatsen på den anden siden af stenhegnet, på vej mod mig, bare den nu ville komme over på min side af hegnet

En god opsætning

Jeg har gået på jagt med Johny i mange år. Han er en af de allerførste, jeg ringer til, når der er muligheder for jagt, og han har det på samme måde med mig. Vi går på alt muligt forskelligt jagt, og det er altid voldsomt hyggeligt, for vi deler de samme værdier omkring jagt, så der er aldrig noget pres på at skulle levere noget, eller at der er noget der driller, hvilket gør jagterne meget afslappede.

Johny har en lille jagt i Sverige, på måske 30 ha, hvor der er to steder, man kan sidde. Det ene er et tårn midt mellem de små skovparceler, og det andet er på toppen af en stendynge, hvor man kan se ud over markerne. Vi har været der oppe et par gange, men jeg har aldrig skudt noget. Johny er en af de jægere, som nærmest altid ser noget og derfor oftere leverer noget. Det skyldes delvis at han er en dygtig jæger, og delvis, at han er den jæger, jeg kender, som kan se tingene længst væk. Det er helt utroligt, som han kan se vildt, hvor jeg ofte må bruge noget længere tid, selv efter at han har peget det ud. Så jeg regnede med, at det nok var ham, som så og leverede bukken, men sådan skulle det ikke gå denne gang.

På jagt

Vi ankom om aftenen ved 18-tiden, hvor det småregnede. Det var andendagen af den svenske bukkejagt, og der blev ikke jaget rundt omkring, hvor jagten ligger, så vi var optimistiske. Det sidste stykke af vejen, så vi et dyr går ind i skoven, hvor jeg skulle sidde, så tøjet og grejet blev hurtigt taget i anvendelse, og så var jeg afsted. Det tog heller ikke mere end et par minutter, så havde jeg et brunt dyr i kikkerten nede blandt roerne på marken. Jeg sneg mig tættere og tættere på, og ja, det var så en rå, men spændingen var meget god. Jeg sneg mig ind på 50 meter, og fik en god oplevelse.

På plads i tårnet skete der ikke så meget udover, at det regnede, og da det stoppede, tænkte jeg, at nu kommer alle dyrene ud, men det gjorde de nu ikke hos mig. Johny havde siddet på stendyngen og set en stor buk til allersidst, som kom langs stenhegnet, men den kom ikke på vores side, så der var altså bukke i området.

Vi ville blot være der en enkelt overnatning, så vi havde taget telte med, som vi sov i. Det er nu en særlig oplevelse at være en del af naturen, så efter lidt aftensmad og snak, gik vi tidligt i seng, for solen stod op ved 5 tiden, så vi skulle være i gang ved 4 tiden.

Vejret

Næste morgen var det virkelig tåget. Da jeg listede ned mod stendyngen var hele området svøbt ind i en dyne af tåge, og da der ingen vind var, lagde den sig tungt over alt. Det var en særlig oplevelse at snige sig ned gennem landskabet, nærmest med en fornemmelse af, at ingen kunne se mig, men at jeg heller ikke kunne se noget.

Flot solopgang

De første par timer var tågen stille og roligt på retur, og da solen kom op, forsvandt den, samtidigt med at dyrelivet for alvor startede. Fuglene sang, og harene hoppede rundt på marken foran mig, så det var en fryd, jeg talte mere end 10 harer den morgen. Duerne var der også mange af, og de fløj rundt og skabte en fin scene, som kun blev bedre, da et rådyr hoppede over stengærdet 150 meter væk. Det var tydeligt, at det var en rå, men hold op hvor er rådyrene i Sverige markant større end i Danmark. Umiddelbart efter råen kom endnu et dyr, og så kunne jeg mærke pulsen, for efter rå kommer buk, hedder det jo. Men pulsen kom hurtigt ned igen, for det var så også en rå. De to dyr gik rundt på marken, og jeg kunne følge dem i 20 minutter mens de trak stille og roligt over mod den lille skov. Men det var slet ikke slut endnu.

Juletræ

Fantastisk morgen - dejlig buk

Klokken var blevet 7, og vi havde planer om at rulle retur ved ottetiden, så jeg var lidt mentalt begyndt at pakke sammen og overveje, hvilken rute jeg skulle pürche mig op mod Johny for at give ham chancen. Så lige pludselig så jeg ”juletræet”, nemlig opsatsen på en stor buk, lige hen over stenhegnet, 100 meter foran mig. Det var den buk, jeg havde kigget efter hele morgenen, og nu var den der. Bukken bevægede sig hurtigt ned langs stenhegnet på den anden side, og jeg kunne fint følge den gennem riffelkikkerten, da jeg nu havde lagt riflen op, og jeg var helt klar.

Bukken fortsatte og fortsatte, og jeg var bekymret for, om den overhovedet ville komme over på min side af hegnet, men så lige pludselig sprang den over hegnet, hvor det var lavest. Den fortsatte i trav til højre for mig, og havde retning mod naboens mark blot kort derfra. Da den var ude på 77 meter, råbte jeg den an, og heldigvis stoppede den og kiggede på mig samtidigt med, at den stillede sig på skrå over mod mig. Jeg havde riffelkrydset sat på bladet af den, så selvom den kunne have 25% af siden mod mig, så ramte jeg den helt perfekt. Den sprang op i vejret, da jeg traf den, og da den landede, tog den 1½ skridt og lagde sig ned. Nærmest død i knaldet, som det hedder.

Jeg var helt oppe at køre. Kunne nærmest ikke være i mig selv, for tingene var gået hurtigt, og det var mere på refleksen, at jeg havde handlet, så nu kom bukkefeberen farende. Hold op hvor var jeg glad. Et helt perfekt forløb, hvor den lå lige, hvor jeg havde skudt til den. Altid dejligt ikke at skulle ud og lede, men at den ligger der.

Johny var lige så glad, og var et stort smil, da han kom kort tid efter. Jeg havde i mellemtiden brækket bukken, og det var nødvendigt at gøre med det samme, for vinklen på skuddet havde nærmest brækket den for mig, og hjertet var helt i småstykker. Bukken var død før, den ramte jorden.

Opsatsen var helt særlig. En ting var, at det var en flot 6-ender, men så havde den også en forspros på den venstre stang, så det blev til en 7-ender eller uens 8 -ender. En af den slags trofæer som man lægger særligt mærke til på væggen. Jeg var helt oppe og ringe, som man nærmest kun er, når man har sådan en jagtoplevelse. Oven i købet regnede jeg mig frem til, at det var min første buk i Sverige i mere end 10 år, men den var så sandelig værd at vente på. Det bliver ikke sidste gang, at jeg tager med Johny på eventyr, og gerne til Sverige igen.

Knæk og bræk

Morten