Duejagt er fantastisk – når det hele klapper
Det gode træk?
Hvor ofte har jeg ikke stået i et hegn på marken og kigget forgæves efter duerne. De fløj jo nok et eller andet sted, men det var absolut ikke i nærheden af, hvor jeg sad. Ofte har jeg hørt andre fortælle om, hvordan de har haft en dag, hvor duerne bare ville ned, lige der hvor de sad. Der var kommet et træk, som gjorde at fuglene slet ikke lagde mære til hverken mennesker, skud eller hunde – men bare blev ved med at smide sig foran jægeren. Der har jeg ofte tænkt – Ja, ja – det lyder da meget godt, og kan det nu også passe - men jeg har aldrig selv prøvet det. Det skulle blive anderledes i dag.
Optakt.
Dagen var gået med at arbejde, og da jeg kom ud på gården var høstarbejdet godt i gang. Jeg fik lov til at køre de sidst baller hø ind, som lå på den netop høstede mark. Det var rigtigt dejligt at få lov til at arbejde med, når ens dagligdag består af papir og pc, og min baggrund fra gården i Jylland efterhånden er langt væk. Den netop høstede mark, gav duerne anledning til i høj grad at slå på denne mark. Da vi var færdige kl. 15, var det dog andre, som havde fået pladserne på marken, hvilket jo var rimeligt nok, da jeg allerede havde skudt 33 duer på premieredagen – 3 dage før. Så jeg sad, hvor jeg sad på premieren, men duerne slog ikke på min karrusel, som de ellers havde gjort på premieren. Så jeg flyttede mig ud af skjulet, og så stod jeg nærmest midt imellem 2 skjul, og derved 50 meter forskudt for karrusellen. Jeg havde intet skjul foran mig, men stod bare lidt inde i naturhegnet. Det virkede! Her kom duerne, og jeg skød 12, blandt andet en højre/venstre double, hvor duerne kom i høj fart. Dejligt at timerne på sportingbanen virkede efter hensigten. Da jeg samlede doublen op, kom der endnu en due, Jeg stod midt på marken i fuldt camouflage, helt uden anden dækning, og den så mig ikke, før det var for sent. Utroligt, at duen kunne komme helt tæt på, når jeg stod helt stille.
Trækket.
17.30 gik de andre hjem, og så gik jeg ind i skjulene på den høstede mark, hvor jeg skød 3 duer på 10 minutter. Det yderste skjul var nok det bedste, og da jeg ringede derned, havde gårdejeren, slet ikke tid til at tale med mig, for duerne fløj ind i en lind strøm. Men da han ikke havde flere patroner, gik også han hjem. Så jeg gik ned i det sidste skjul kl. 18. Her havde gårdejeren skudt 30 duer. Den næste time er det vildeste, duejagt, jeg har prøvet. Duerne ville bare ned, hvor jeg var, og jeg skød 30 deriblandt 6 doubler. Det kom ind på stive vinger og lagde an til at sætte sig blandt de allerede nedlagte fugle, som jeg havde lagt ud efterhånden som jeg skød dem. Jeg havde ingen lokkere ude og ingen karrusel eller lignende. De ville bare lige ned på det hjørne af marken, og de blev bare ved. På et tidspunkt skød jeg en double, mens der var andre duer i luften, og da jeg havde fået nye patroner i, var de næste duer allerede på vej ned på stive vinger. Dem skød jeg endnu en af, og det virkede som de slet ikke havde lagt mærke til, at 2 af deres artsfæller havde udåndet lige foran dem! Det var en meget mærkelig adfærd, men som jæger brokkede jeg mig ikke! Ind i mellem var det dog nødvendigt at forsøge at holde hovedet koldt, når der var duer alle steder omkring mig, samtidigt med, at jeg skulle afgive sikre skud. Det lykkedes meget godt, og med 45 duer i 86 skud, heriblandt 7 doubler, var det rimelig skydning …
Kl. 19 havde jeg ikke flere patroner, og det var tid at stoppe for dagen. Men nu havde jeg så et andet problem, for jeg havde ikke regnet med at have så mange duer, så hvad skulle jeg tage med tilbage i? Alt jeg havde var en taske, mit gevær og så mit overtræks camouflagetøj, så jeg tog mine camouflagebukser af, og bandt knuder på benene, og stoppede alle duerne derned. Så gik jeg tilbage til bilen med tasken og bukserne fyldt med duer, og tomme patroner – det har været noget af et syn.
En helt igennem fantastisk dag, hvor duerne kom så jeg troede det var løgn. Der var en jagtkammerater, som måtte lægge øre til en noget ophidset jæger, og jeg var lang tid om at falde i søvn den aften.
Knæk og bræk.
Morten