Bornholmsk jagt

Starten.

Da jeg havde gået på jagt i 25 år besluttede jeg mig for at fra nu af ville jeg bestræbe mig på at prøve noget nyt. Det skulle ikke nødvendigvis være nye jagtformer, men stedet eller rammerne skulle være nye. Dette har ledt mig på havet efter blishøns, til Sverige efter kaniner og nu til Bornholm. Jagten var helt almindelig klapjagt med hagl, men rammerne var nye.

Kom til Bornholm.

Sten havde inviteret mig med og som vi kørte den korte tur derover (det er jo kort når man starter på Amager), talte vi en del om jagten og rammerne. Sten var kommet der i en årrække, så vi skulle bo hos hans venner, som havde pensionat. Vi skule på jagt hos hans venner, som han havde jagt med. Og vi skulle jage med andre venner, som han kendte på dag 2. Ja, det virkede faktisk lidt som om alle kendte hinanden, og på den måde mindede det måske lidt om den jagt jeg selv er opvokset med, hvor alle kender alle.  Turen gik uden problemer, og naturligvis mødte vi en af Stens venner på færgen, faktisk ham vi skulle på jagt med på anden dagen. 

Og hyggen fortsatte da vi nåede frem. Gode snakke med gode venner - det er der altså noget særligt over. Den helt særlige stemning, som gør at man føler sig i godt selskab, og der er gensidig interesse for hvad og hvem osv. Det blev noget senere på aftenen end planlagt, men i godt selskab….

På jagt.

Det var nu ikke nak og æd men mere en bunke temmelig erfarne mænd som jagtede sammen. Og så alligevel. For pludselig var der en ungjæger uden kniv og hat (som hurtigt blev udstyret med begge dele uden unødige kommentarer), og så var der også kvindelige jægere.

Jagten. Ja , hvad skal jeg sige. Den var usædvanlig velkendt. Klapjagt med skyttekæde, hundekæde der driver og råvildt der bliver skudt med hagl, hvis ellers evnerne rækker. Rådyr med hagl er jo lidt af en vanskelig tradition, for de skal jo bare så usædvanligt tæt på før man skyder, så man næsten tror det er løgn. Min gamle jagttegnslærer sagde:" Kun hvis du kan kaste dit gevær i hovedet på rådyret, så kan du skyde det med hagl" - og så er det altså tæt på.  Det er der nok noget om, og på Bornholm er det rådyr, snepper og harer man kan gå på jagt efter, så det gjorde vi.

Første dag var der tre små såter, som gav 3 rådyr og skud forbi til en 4-5 mere. Alle blev eftersøgt med schweisshund og der var ikke noget at komme efter, sagde han. Jeg måtte så bare stille sige til mig selv, at enten havde de ikke haft min jagtlærer eller også rakte evnerne ikke helt, men det var jo ikke for mig at vurdere.  Det var en lidt stille dag for mig, for jeg ikke så noget som helst, men hyggeligt - det var det. 

Mere hygge .

Efter sådan en dag er det jo dejligt at mødes i venners lag og snakke tingene godt igennem. Hverken Sten eller jeg havde løsnet et skud eller haft en chance, så der var rig mulighed for at drøfte alle de andre ting, som var sket. Det viste sig at Stens venner var ivrige trollingfiskere og at der på Bornholms østkyst var et af landets bedste laksefiskerier med stang og trolling. Trolling er jo den fiskeform, hvor man sidder i en båd, og har en line efter den sejlende båd. Det troede jeg faktisk slet ikke fandtes i Danmark, men på Bornholm var det meget stort.

Hvert år blev der holdt en større konkurrence og der var de meget involveret. Vi købte selvfølgelig en del laks med hjem, og på den måde fik jeg hurtigt er udbytte af jagten, som jeg slet ikke havde tænkt på ville være muligt. Laks på klapjagt - ja hvorfor ikke. 

Jagtdag.

Dag 2 var vi på Stens eget område. Der var masser af klipper, og det var et spændende område. Hvor førstedagen foregik i en plantage, som kunne have ligget i Vestjylland, så var dag 2 tydeligt bornholmsk, med masser af klipper og et meget varieret terræn. Jeg fik en fin post ude midt i klippeområdet, hvor jeg fint kunne følge hundenes arbejde og drevet fik da også skubbet råvildt rundt, men det kom ikke frem til mig. 

Chancen.

I såt 2 var vi sendt ud på en længere tur, som en form for frontposter/sideposter. Der gik heller ikke længe, så kom de første dyr. Stens ven skød et lam og så kom råen lige mod mig. Jeg stod på en lille bakke og råen løb langs kanten af bakken. Den var lige der, hvor jeg med alt min kraft kunne kaste mit våben ud til den, så det undlod jeg. Jeg undlod dog også at skyde. Det viste sig at være en god beslutning, for der var 23 meter ud til den, så den gode gamle sætning om, at hvis man er i tvivl skal man lade være - var stadigvæk god.

Køligt overblik.

På den sidste såt fik jeg oplevet køligt overblik når det er allerbedst.

Det var en marksåt, hvor drevet startede langt ude. En sneppe var startet helt ude hvor de begyndte og var fløjet et stykke og derefter sat sig i en veksel. Pga. det meget kuperede terræn kunne alle vi som stod højt, se fuglen. Hundene nåede frem og sneppen fløj igennem, frem mod skyttekæden. En af de sværeste fugle i sig selv, men nu hvor alle kunne se den, og der var ikke andet vildt i bevægelse, fulgte hele skyttekæden med i forløbet.  Sneppen fløj lavt og længe og først da den var tæt på skytterne trak den stejlt op. Det gjorde den foran en enkelt mand, som roligt trak med op og skød den i et enkelt skud. Det var sådan en situation, hvor tiden næsten står stille og alle venter på hvad der sker, men det anfægtede slet ikke skytten. Stor respekt og køligt udført.

Det viste sig at det var den tidligere kaptajn på bornholmerfærgen. Han havde sikkert prøvet at alle stod og kiggede efter fejl, hver gang færgen skulle lægge til. Det er jeg ikke i tvivl om var foregået lige så køligt. Det er nu en fornøjelse at se jægere udføre noget vanskeligt roligt og beskedent, så det var dagens jagtoplevelse. 

Afslutning. 

3 dyr, 2 harer og en sneppe blev dagens udbytte. Det var hyggeligt og klapjagt handler jo om alt andet end udbyttet. Sammen med det flotte terræn var det nogle spændende dage på Bornholm.

Det var hyggeligt at møde Stens venner, som var meget gæstfrie, nemme at komme i snak med og kølige jagtudøvere.

Måske skulle jeg også prøve trollingen næste gang ?

Knæk og bræk

Morten